Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaalroe - Kaalsnudebiller - Kaalsommerfugle - Kaaltægen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for at Roerne ikke skal blive for store.
Planteafstanden er 60 × 30 cm. En Hypning skal
bidrage til, at Roerne bliver af bedre Kvalitet. Af
Sorter kan anbefales Bangholm,
Trondhjems og Schmalz. Sygdomme og Skadedyr:
Jordlopper, Kaalbrok, Kaalmøl og
Kaalsommerfugle. Frøet holder Spireevnen i 3-4 Aar. Frøavl
drives i stor Stil som Markkultur.
N. H.
Af underjordisk Kaalrabi dyrkes i Norge
hovedsagelig Trondhjemsk Kaalrabi, som
under norske Forhold ubetinget overtræffer alle
andre Varieteter i Godhed. I Almindelighed avles
Frø af underjordisk Kaalrabi paa den Maade, at
man om Efteraaret vælger ud de bedste Roer og
overvintrer dem frostfrit, i Reglen i en Kælder,
hvorefter de udplantes tidlig om Foraaret. I de
senere Aar har man dog i de sydlige Egne med
Held avlet Kaalroefrø paa samme Maade som i
Danmark.
N—k.
Kaalroens Anvendelse. Det yderste
haarde Lag af Kaalroen maa afskrælles inden
Brugen. Koges godt mør, hakkes og kommes i en
god, jævn Mælkestuvning. Kan ogsaa strimles
raa og brunkoges.
M. L.
Kaalsnudebiller. Foruden Kaalgallesnudebillen
(s. d.) forekommer nogle andre
Ceutorrhynchus-Arter paa Kaal, f. Eks. Kaalsnudebillen,
kålviveln (s.) (C. rapæ Gyll.), der som Larve
fortrinsvis træffes i unge Kaalplanters Stængel, samt
den firetandede Rapssnudebille eller
Bladribbe-Snudebillen (C. quadridens Pz.), hvis Larve
gerne opholder sig i Bladstilken. De af den
førstnævnte angrebne Planter, som ved nogen Øvelse
let kendes, bør ved Plantningen udsorteres og
ødelægges. I Frøafgrøder af korsblomstrede Planter
træffes hyppigt Skulpesnudebillen,
rapsviveln (s.) (C. assimilis Payk.). De graa, 2-3 mm
lange Biller gnaver af Blomsterdelene, medens de
hvidgule c. 4 mm lange Larver lever inde i
Skulperne, hvor de æder Frøene. Forpupningen sker i
Jorden. Skulpesnudebillen er et besværligt
Skadedyr, der oftest træffes sammen med
Glimmerbøssen og bekæmpes som denne.
A. T.
Kaalsommerfugle, kålfjärilar (s.), er i
Almindelighed Navnet paa tre hverandre meget
lignende Pieris-Arter. Almindeligst er den store
Kaalhvidsværmer (Pieris brassicæ L.) og
den lille Kaalhvidsværmer, rovefjäriln
(s.) (Pieris rapæ L.), let kendelige paa deres hvide
med nogle sorte Pletter tegnede Vinger. Den
store Kaalhvidsværmers Larve er gul og tæt
bestrøet med smaa sorte Vorteprikker; den mindre
Arts Larve er derimod næsten ensfarvet lysegrøn.
Larverne kaldes Kaalorme og bemærkes især i
Eftersommeren og Høsten, da ofte to Generationer
forekommer. De er meget graadige og fortærer
Bladene lige indtil de grove Nerver. Ikke
sjældent optræder Kaalsommerfuglene i utallige
Mængder, og store Kaalmarker kan da paa kort Tid
afblades. I saadanne Tilfælde optræder tillige i
stor Mængde en lille Parasit (Microgaster
glomeratus), som dræber Larverne. Parasit-Larverne
spinder sig ind i smaa svovlgule Kokoner, som
findes i Hobe paa angrebne Planter. Ogsaa en
Slags Svamp bidrager virksomt til Skadedyrenes
Bekæmpelse. I Reglen er man i Haverne henvist
til efterhaanden at indsamle Larverne.
A. T.
 |
| Kaalsommerfugl (Pieris brassicæ). 1) Æg paa et Blad, 2) Larve, 3) Puppe, 4) fuldkomment Insekt. |
|
| Kaaltæger. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
