Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 2 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaalbrok - Kålfjäriln - Kaalfluen - Kålflyn - Kaalgallesnudebille - Kaalmøl - Kaalorm - Kaalpalme - Kaalpyraliden - Kaalrabi - Kaalroe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

brænde eller dybt nedgrave de angrebne Planter,
i Stedet for at anbringe dem i Kompostbunken
eller paa Møddingen. I de angrebne Bede bør man
i de nærmest følgende Aar ikke igen dyrke Kaal
eller andre Korsblomster, og de maa omhyggelig
renholdes for korsblomstret Ukrud. Ved
Udplantning af de unge Kaalplanter bør man efterse, om
der findes Knuder paa Rødderne, for da at kassere
saadanne Planter. Jorden bør afvandes
omhyggeligt og der bør tilføres rigelig Kalk; Staldgødning
fra Kreaturer, fodrede med syge Roer, maa ikke
anvendes.

F. K. R.

Kaalbrok paa Roden af Knudekaal.

Kålfjäriln (s.) se Kaalsommerfugle.

Kaalfluen, kålflugan (s.) (Chortophila brassicæ
Bouché) er en om Husfluen i Størrelse mindende
Art, af Farve overvejende askegraa, Panden
sølvglinsende, Vingeroden gul. Fluerne overvintrer
som Pupper i Jorden paa Steder, hvor
korsblomstrede Vækster har været dyrkede. De
fremkommer yderst ujævnt, den største Masse i Juli
Maaned. De lægger deres smaa, langstrakte,
cylindriske og snehvide Æg fortrinsvis paa Rodhalsen
af korsblomstrede Vækster, i Særdeleshed
Blomkaal, Hovedkaal og Kaalrabi, men stundom ogsaa
paa Jorden ind til Planterne. Efter omtrent en
Uges Forløb udklækkes Larverne og vandrer ned
i Jorden langs Roden til dennes nedre Halvdel,
hvor de trænger ind. Rødderne gennemgnaves og
raadner eftersom Larverne er talrige. Sygdommen
i Rødderne giver sig sædvanlig til Kende ved at
Bladene bliver misfarvede og til Slut visner. Efter
4-6 Ugers Forløb forvandler de hvide, fodløse,
c. 9 mm lange Larver sig til rødbrune ovale
Pupper i Jorden eller i de raadnende Rødder; saa vidt
muligt optages og tilintetgøres disse, inden
Larverne forlader dem. En angreben Mark bør om
Efteraaret bearbejdes saa dybt som muligt. Blom-
og Hovedkaal beskyttes ret godt mod Angreb,
naar Planten ved Udplantningen forsynes med en
lille Papskive, der sættes om Stængelen og
trykkes tæt mod Jorden. Skiverne laves helst af
Tjærepap, c. 8 cm i Diameter og fremstilles let
ved Hjælp af et til dette Brug forfærdiget
Huggejern, som ogsaa skærer Skiven op til Centrum og
derved muliggør dens Placering omkring
Stængelen.
A. T.

Kaalfluen, a Larve, b Puppe, c Flue.

Kålflyn (s.) se Kaalugle.

Kaalgallesnudebille, kålgallviveln (s.)
(Ceutorrhynchus sulcicollis Gyll., [pleurostigma Marsh])
er en meget lille, hvælvet Bille, hvis Larve lever
indeni sædvanligvis ærtestore Udvækster paa
Rødderne af forskellige Kaalarter. Kun sjældent
forekommer de i saa stor Mængde, at de har
økonomisk Betydning.
A. T

Kaalmøl, kålmalen (s.) (Plutella maculipennis
Curt.), en Sommerfugl noget større end et
Stuemøl, hvis Larver i tørre og varme Somre kan gøre
megen Skade paa korsblomstrede Planter. Paa
Kaalsorterne (undtagen Bladkaal) er den meget
almindelig. Larverne er grønne, c. 10 mm lange;
de gnaver paa Bladenes Underside smaa Huller,
ofte dækkede af Bladets Overhud. Fuldvoksne
spinder de sig ind i tynde hvide Kokoner, for det
meste siddende inde ved de grove Bladnerver. Ikke
sjældent holder Larverne til paa Hjerteskuddene og
kan da paa kort Tid gøre ubodelig Skade. I god
Tid foretagen Sprøjtning med Arsenikgifte med
Tilsætning af Gelatine er et virksomt
Bekæmpningsmiddel.
A. T.

Kaalorm se Kaalsommerfugl.

Kaalpalme se Areca.

Kaalpyraliden, kålmottet (s.) (Pionea forficalis
L.) er en lille Sommerfugl med gule Forvinger,
som har fire mer eller mindre tydelige skraa
Længdebaand. Larven grøn med smal hvid
Sidelinje og meget fine sorte Prikker paa Ryggen.
Længde c. 2 mm. Lever paa Undersiden af
Kaalbladene, der beskadiges paa omtrent samme Maade
som af Kaalmøllet. Forpuppes i Jorden, som
derfor efter et Angreb maa bearbejdes dybt.
A. T.

Kaalrabi se Kaalroe.

Kaalroe, Kaalrabi (underjordisk) eller Rutabaga
(s. Kålrot) Brassica Napus rapifera Metzg.
(Cruciferæ), nedstammer fra Rapsen og dyrkes mest som
Rodfrugt i Marken, men dog ogsaa en Del i
Haven, især i Finland og de nordligere Egne af Norge
og Sverrig. Kultur: Den trives bedst i en
kraftig og næringsrig Jord. Udsæden kan finde
Sted paa Blivestedet i Maj, men kan ogsaa ske paa
Bede, hvorfra Planterne udplantes. Til Vinterbrug
maa Saaningen ikke finde Sted før sidst i Juni,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>