Bibelen / Aabenbaringen 19 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Aabenbaringen 19

  1.  Derefter hørte jeg ligesom en høj Røst af en stor Skare i
      Himmelen, som sagde: Halleluja! Frelsen og Herligheden og
      Kraften tilhører vor Gud.
  2.  Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han har dømt den
      store Skøge, som fordærvede Jorden med sin Utugt, og krævet sine
      Tjeneres Blod af hendes Hånd.
  3.  Og de sagde anden Gang: Halleluja! og Røgen fra hende opstiger i
      Evighedernes Evigheder.
  4.  Og de fire og tyve Ældste og de fire levende Væsener faldt ned
      eg tilbade Gud, som sad på Tronen, og de sagde: Amen! Halleluja!
  5.  Og en Røst udgik fra Tronen og sagde: Lover vor Gud, alle hans
      Tjenere, I, som frygte ham, de små og de store!
  6.  Og jeg hørte som en Røst af en stor Skare og som en Lyd af mange
      Vande og, som en Lyd af stærke Tordener, der sagde: Halleluja!
      thi Herren, Gud, den almægtige, har tiltrådt Kongedømmet.
  7.  Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammets Bryllup
      er kommet, og hans Brud har gjort sig rede.
  8.  Og det blev givet hende at iføre sig skinnende, rent Linklæde;
      thi Linklædet er de helliges Retfærdshandlinger.
  9.  Og han siger til mig: Skriv: Salige ere de, som ere budne til
      Lammets Bryllups Nadver! Og han siger til mig: Disse ere de
      sande Guds Ord.
 10.  Og jeg faldt ned for hans Fødder for at tilbede ham, og han
      siger til mig: Gør det ikke! Jeg er din Medtjener eg dine
      Brødres, som have Jesu Vidnesbyrd; tilbed Gud! thi Jesu
      Vidnesbyrd er Profetiens Ånd.

 11.  Og jeg så Himmelen åben, og se en hvid Hest, og han, som sad på
      den, kaldes trofast og sanddru, og han dømmer og kæmper med
      Retfærdighed.
 12.  Men hans Øjne vare Ildslue, og på hans Hoved var der mange
      Kroner;han havde et Navn skrevet, hvilket ingen kender, uden han
      selv;
 13.  og han var iført en Kappe, dyppet i Blod, og hans Navn kaldes:
      Guds Ord.
 14.  Og Hærene i Himmelen fulgte ham på hvide Heste, iførte hvidt,
      rent Linklæde.
 15.  Og af hans Mund udgik der et skarpt Sværd, for at han dermed
      skulde slå Folkeslagene; og han skal vogte dem med en Jernstav,
      og han skal træde Guds, den almægtiges, Vredes Harmes Vinperse.
 16.  Og på Kappen, på sin Lænd har han et Navn skrevet: Kongers Konge
      og Herrers Herre.
 17.  Og jeg så en Engel stående i Solen, og han råbte med høj Røst og
      sagde til alle Fugle, som flyve midt oppe under Himmelen: Kommer
      og samler eder til Guds store Nadver
 18.  for at æde Kød af Konger og Kød af Krigsøverster og Kød af
      vældige og Kød af Heste og af dem, som sidde på dem, og Kød af
      alle, både frie og Trælle, små og store.
 19.  Og jeg så Dyret og Jordens Kongen og deres Hære samlede for at
      føre Krig imod ham, som sad på Hesten, og imod hans Hær.
 20.  Og Dyret blev grebet og med det den falske Profet, som havde
      gjort Tegnene for dets Åsyn, hvormed han havde forført dem, som
      toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; de bleve
      begge kastede levende i Ildsøen, som brænder med Svovl.
 21.  Og de andre bleve ihjelslåede med hans Sværd, som sad på Hesten,
      det, der udgik af hans Mund, og alle Fuglene bleve mættede at
      deres Kød.