- Project Runeberg -  Bibelen /
Aabenbaringen 18

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Aabenbaringen 18

  1.  Derefter så jeg en anden Engel stige ned fra Himmelen; han havde
      stor Magt, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed.
  2.  Og han råbte med stærk Røst og sagde: Falden, falden er Babylon
      den støre, og den er bleven Dæmoners Bolig og et Fængsel for
      alle Hånde urene Ånder og et Fængsel for alle Hånde urene og
      afskyede Fugle!
  3.  Thi af hendes Utugts Harmes Vin have alle Folkeslagene drukket,
      og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Købmænd ere
      blevne rige af hendes Yppigheds Fylde.
  4.  Og jeg hørte en anden Røst fra Himmelen, som sagde: Går ud fra
      hende, mit Folk! for at I ikke skulle blive meddelagtige i
      hendes Synder og ikke rammes af hendes Plager.
  5.  Thi hendes Synder ere opdyngede indtil Himmelen, og Gud har
      kommet hendes Uretfærdigheder i Hu.
  6.  Betaler hende, som hun har betalt eder, og gengælder hende
      dobbelt efter hendes Gerninger; skænker hende dobbelt i det
      Bæger, som hun har iskænket.
  7.  Så meget, som hun har forherliget sig selv og levet i Yppighed,
      så meget skulle I give hende af Pine og Sørg! Fordi hun siger i
      sit Hjerte: Jeg sidder som en Dronning og er ikke Enke, og Sorg
      skal jeg ingenlunde se,
  8.  derfor skulle hendes Plager komme på een Dag: Død og Sorg og
      Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre
      Gud, som har dømt hende.

  9.  Og Jordens Konger, som have bolet og levet yppigt med hende,
      skulle græde og hyle over hende, når de se Røgen af hendes
      Brand,
 10.  medens de stå langt borte af Frygt for hendes Pinsel og sige:
      Ve!  ve! du store Stad, Babylon, du stærke Stad, thi på een Time
      er din Dom kommen.
 11.  Og Jordens Købmænd græde og sørge over hende, fordi ingen mere
      køber deres Ladning:
 12.  Ladning af Guld og Sølv og Ædelsten og Perler og fint Linned og
      Purpur og Silke og Skarlagen og alle Hånde vellugtende Træ og
      alle Hånde Arbejde af Elfenben og alle Hånde Arbejde af kostbart
      Træ og af Kobber og Jern og Marmor,
 13.  og Kanelbark og Hårsalve og Røgelser og Salve og Virak og Vin og
      Olie og fint Mel og Hvede og Okser og Får og Heste og Vogne og
      Slaver, ja, Menneskesjæle.
 14.  Og den Frugt, din Sjæl lystedes ved, er vegen fra dig og alt det
      lækre og glimrende er forbi for dig, og man skal aldrig finde
      det mere.
 15.  De, som handlede dermed og ere blevne rige ved hende, skulle stå
      langt borte af Frygt for hendes Pinsel grædende og sørgende og
      sige:
 16.  Ve ve! den store Stad, som var klædt i fint Linned og Purpur og
      Skarlagen og strålede af Guld og Ædelsten og Perler; thi i een
      Time er så stor en Rigdom lagt øde.
 17.  Og alle Styrmænd og alle Skippere og Søfolk og alle, som arbejde
      på Havet, stode langt borte
 18.  og råbte, da de så Røgen af hendes Brand, og sagde: Hvor var der
      Mage til den store Stad?
 19.  Og de kastede Støv på deres Hoveder og råbte grædende og
      sørgende og sagde: Ve! ve! den store Stad, hvori alle, som havde
      Skibe på Havet, berigedes ved dens Pragt; thi i een Time er den
      bleven lagt øde.

 20.  Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige og Apostle og
      Profeter!  fordi Gud har skaffet eder Ret over den.

 21.  Og en vældig Engel løftede en Sten som en stor Møllesten og
      kastede den i Havet og sagde: Således skal Babylon, den store
      Stad, nedstyrtes i Hast og ikke findes mere.
 22.  Og Lyd af Harpespillere og Sangere og Fløjtespillere og
      Basunblæsere skal ikke høres i dig mere; og ingen Kunstner i
      nogen Kunst skal findes i dig mere; og Lyd af Mølle skal ikke
      høres i dig mere;
 23.  og Lys af Lampe skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og
      Bruds Røst skal ikke høres i dig mere, fordi dine Købmænd vare
      Jordens Stormænd, fordi alle Folkeslagene bleve forførte ved dit
      Trylleri.
 24.  Og i den blev Profeters og helliges Blod fundet og alle deres,
      som ere myrdede på Jorden.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:18 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/66_18.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free