- Project Runeberg -  Bibelen /
Amos 6

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Amos 6

  1.  Ve Zions sorgløse mænd og de trygge på Samarias bjerg, I ædle
      blandt førstegrødefolket, hvem Israels Hus søger til;
  2.  (drag over til Kalne og se, derfra over til det store Hamat og
      ned til Filisternes Gat: Er de bedre end disse Riger, deres
      Område større end eders?)

  3.  I, som afviser Ulykkesdagen og bringer Urettens Sæde nær.
  4.  De ligger på Elfenbenslejer, henslængt på deres Bænke; af
      Hjorden æder de Lam og Kalve fra Fedesti;
  5.  de kvidrer til Harpeklang og opfinder Strengeleg som David;
  6.  de drikker Vinen af Kander og salver sig med ypperste Olie, men
      sørger ej over Josefs Skade.
  7.  Derfor skal de nu føres bort forrest i landflygtiges
      Flok. Dagdrivernes Skrål får Ende, lyder det fra HERREN,
      Hærskarers Gud.

  8.  Den Herre HERREN svor ved sig selv: Afsky har jeg for Jakobs
      Hovmod, hans Borge vækker mit Had; jeg prisgiver Byen og dens
      fylde.
  9.  Og er der end hele ti Mænd i eet Hus de skal dog dø.
 10.  Og levnes der een, så trækkes han frem af sin Slægtning og den,
      som røger når Ligene hentes af Huse. Og han siger til ham
      inderst i Huset: "Er der flere hos dig?" Hin svarer: "Ingen!" Da
      siger han: "Tys!" Thi HERRENs Navn tør de ikke nævne.

 11.  Thi HERREN, se, han byder og slår det store Hus i Stykker, det
      lille Hus i Splinter.

 12.  Løber mon Heste på Klipper, pløjes mon Havet med Okser? Men I
      vender Retten til Gift og Retfærds Frugt til Malurt;
 13.  I glæder jer over Lodebar og siger: "Mon ikke det var ved vor
      Styrke, vi tog Karnajim?
 14.  Thi se, jeg rejser et Folk imod eder, Israels Hus, lyder det fra
      HERREN, Hærskarers Gud; Trængsel bringer det eder fra Egnen ved
      Hamat til Arababækken.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:12 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/30_06.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free