Bibelen / Jeremias 11 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Jeremias 11

  1.  Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren:
  2.  Hør denne Pagts Ord og tal til Judas Mænd og Jerusalems. Borgere
  3.  og sig: Så siger HERREN, Israels Gud: Forbandet være den, der
      ikke hører denne Pagts Ord,
  4.  som jeg bød eders Fædre holde, dengang jeg førte dem ud af
      Ægypten, af Jernovnen, idet jeg sagde: "Hør min Røst og gør alt,
      hvad jeg pålægger eder, så skal I være mit Folk, og jeg vil være
      eders Gud
  5.  og holde den Ed, jeg tilsvor eders Fædre om at give dem et Land,
      der flyder med Mælk og Honning, som det nu er sket!" Og jeg
      svarede: "Amen, HERRE!"
  6.  Og HERREN sagde til mig: Udråb alle disse Ord i Judas Byer og på
      Jerusalems Gader: Hør denne Pagts Ord og hold dem!
  7.  Thi jeg besvor eders Fædre, dengang jeg førte dem ud af Ægypten,
      ja til den Dag i Dag, årle og silde: "Hør min Røst!"
  8.  Men de hørte ikke og bøjede ikke deres Øre, men fulgte alle
      deres onde Hjertes Stivsind. Derfor bragte jeg over dem alle
      denne Pagts Ord, som jeg havde pålagt dem at holde, men som de
      ikke holdt.

  9.  Og HERREN sagde til mig: Der er fundet en Sammensværgelse blandt
      Judas Mænd og Jerusalems Borgere;
 10.  de er vendt tilbage til deres Forfædres Misgerninger, de, som
      vægrede sig ved at høre mine Ord og holdt sig til fremmede Guder
      og dyrkede dem; Israels Hus og Judas Hus har brudt den Pagt, jeg
      sluttede med deres Fædre.
 11.  Derfor, så siger HERREN: Se, jeg sender en Ulykke over dem, som
      de ikke kan slippe fra; og når de da råber til mig, vil jeg ikke
      høre dem.
 12.  Da skal Judas Byer og Jerusalems Borgere gå hen og råbe til de
      Guder, de tænder Offerild for; men de kan ikke frelse dem i
      Nødens Stund.
 13.  Thi mange som dine Byer er dine Guder, Juda, og mange som
      Gaderne i Jerusalem er Altrene, I har rejst for Skændselen,
      Altrene til af tænde Offerild for Baal.
 14.  Men du må ikke gå i Forbøn for dette Folk eller frembære Klage
      og Bøn for det; thi jeg hører ikke, når de råber til mig i
      Nødens Stund.

 15.  Hvad vil min elskede i mit Hus, hun, som øved Svig? Kan Fedt og
      helligt kød borttage din Ondskab, eller kan du reddes ved sligt?
 16.  Et grønt Oliventræ, skønt at skue, så kaldte HERREN dit
      Navn. Under voldsom Buldren og Bragen afsved Ilden dets Løv og
      brændte dets Grene.
 17.  Hærskarers HERRE, som plantede dig, truer dig med Ulykke til
      Straf for det onde, Israels Hus og Judas Hus gjorde for at
      krænke mig, idet de tændte Offerild for Baal.

 18.  HERREN lod mig det vide, derfor ved jeg det; da lod du mig se
      deres Gerninger.
 19.  Og jeg var som et tålsomt Lam, der føres til Slagtning. Jeg
      vidste ej af, at de tænkte på Rænker imod mig: "Lad os ødelægge
      Træet i Blomst, udrydde ham af de levendes Land, så hans Navn ej
      ihukommes mer."
 20.  Hærskarers HERRE, retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte,
      lad mig skue din Hævn på dem, thi på dig har jeg væltet min Sag.

 21.  Derfor, så siger HERREN om Mændene i Anatot, som står mig efter
      Livet og siger: "Du må ikke profetere i HERRENs Navn; ellers
      skal du dø for vor Hånd"
 22.  derfor, så siger Hærskarers HERRE: Se, jeg, vil hjemsøge dem;
      deres unge Mænd skal dø for Sværd, deres Sønner og Døtre af
      Hunger;
 23.  der skal ikke levnes dem nogen Rest, thi jeg sender Ulykke over
      Mændene i Anatot, når Året, de skal hjemsøges kommer.