Bibelen / Jeremias 10 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Jeremias 10

  1.  Hør det Ord HERREN taler til eder, Israels hus!
  2.  Så siger HERREN: Væn eder ikke til Hedningernes Færd og frygt
      ikke Himmelens Tegn, fordi Hedningerne frygter dem.
  3.  Thi Folkenes Rædsel er Tomhed; thi det er Træ, fældet i Skoven,
      et Værk, som Håndværkerhænder tilhugger med Økse:
  4.  han smykker det med Sølv og Guld og fæster det med Søm og
      Hammer, så det ikke vakler.
  5.  De er som et Fugleskræmsel i Agurkhaven og kan ikke tale; de må
      bæres, da de ikke kan gå. Frygt dem ikke, thi de gør intet ondt,
      så lidt som de evner at gøre noget godt.
  6.  Din Lige findes ikke, HERRE; stor er du og stort dit Navn i
      Vælde.
  7.  Hvo skulde ikke frygte dig, du Folkenes Konge! Thi sådant
      tilkommer dig; thi blandt alle Folks Vismænd og i alle deres
      Riger findes ikke din Lige.
  8.  Alle sammen er de dumme og Tåber; Afgudernes Lærdom, den er Træ.
  9.  Hamret Sølv, indført fra Tarsis, og Guld fra Ofir, et Værk af en
      Håndværker og Guldsmedens Hænder! De er klædt i violet og rødt
      Purpur; et Værk af kunstsnilde Folk er de alle.
 10.  Men HERREN er Gud i Sandhed, han er en levende Gud og en evig
      Konge; for hans Vrede skælver Jorden, og Folkene udholder ikke
      hans Harme.
 11.  Således skal I sige til dem: Guder, der ikke har skabt Himmel og
      Jord, skal forsvinde fra Jorden og under Himmelen.
 12.  Han skabte Jorden i sin Vælde, grundfæstede Jorderig i sin
      Visdom, og i sin Indsigt udspændte han Himmelen.
 13.  Når han løfter sin Røst, bruser Vandene i Himmelen, og han lader
      Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give Regn og
      sender Stormen ud af sine Forrådskamre.
 14.  Dumt er hvert Menneske, uden Indsigt; hver Guldsmed får Skam af
      sit Billede; thi hvad han støber, er Løgn, og der er ikke Ånd i
      den;
 15.  Tomhed er de, et dårende Værk; når deres Hjemsøgelses Tid
      kommer, er det ude med dem.
 16.  Jakobs Arvelod er ikke som de; thi han har skabt alt, og Israel
      er hans Arvelods Stamme; Hærskarers HERRE er hans Navn.

 17.  Tag din Bylt op fra Jorden, du, som sidder belejret!
 18.  Thi så siger HERREN: Se, denne Gang slynger jeg Landets
      indbyggere bort og bringer dem i Trængsel, for at de kan bøde.
 19.  "Ve mig for min Brøst, mit Sår er svart! Men jeg siger: "Det er
      min Smerte, den vil jeg bære."
 20.  Mit Telt er hærget og alle mine Teltreb sprængt, mine Børn går
      fra mig, de er borte; mit Telt spænder ingen ud mer eller
      opsætter Tæpperne.
 21.  Thi dumme er Hyrderne, HERREN søger de ikke, du er derfor til
      intet, og hele deres Hjord er spredt.
 22.  Der lyder en Tidende, se, den kommer med vældigt Drøn fra
      Nordens Land og gør Judas Byer til Ørk, til Sjakalers Bo.

 23.  Jeg ved, HERRE, at et Menneskes Vej ikke står til ham selv, og
      at det ikke står til en Mand at vandre og styre sine Fjed.
 24.  Tugt os, HERRE, men med Måde, ikke i Vrede, for ikke at gøre os
      færre!
 25.  Udøs din Vrede på Folk, som ikke kender dig, på Slægter, som
      ikke påkalder dit Navn; thi de har opædt Jakob, tilintetgjort
      det og lagt dets Bolig øde.