- Project Runeberg -  Bibelen /
Esajas 31

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Esajas 31

  1.  Ve dem, som går ned til Ægypten om hjælp og slår Lid til heste,
      som stoler på Vognenes mængde, på Rytternes store Tal, men ikke
      ser hen til Israels Hellige, ej rådspørger HERREN.
  2.  Men viis er og han, lader Ulykke komme og går ej fra sit Ord.
      Han står op mod de ondes Hus og mod Udådsmændenes Hjælp.
  3.  Ægypterne er Mennesker, ikke Gud, deres Heste er Kød, ikke Ånd.
      Når HERREN udrækker Hånden, snubler Hjælperen, den hjulpne
      falder, de omkommer alle til Hobe.

  4.  Thi så sagde HERREN til mig: Som en Løve knurrer, en Ungløve
      over sit Rov, og ikke, når Hyrdernes Flok kaldes hid imod den,
      skræmmes af Skriget eller viger for Larmen, så stiger Hærskarers
      HERRE ned til Kamp på Zions Bjerg og Høj.
  5.  Som svævende Fugle så skærmer Hærskarers HERRE Jerusalem,
      skærmer og frier, skåner og redder.
  6.  Vend om til ham, hvem Israels Børn faldt fra så dybt!
  7.  Thi på hin Dag vrager enhver sine Guder af Sølv sine Guder af
      Guld, eders Hænders syndige Værk.
  8.  Assur falder for Sværd, men ikke en Mands, et Sværd fortærer
      det, ikke et Menneskes. Og han skal fly for Sværdet, til
      Hoveriarbejde tvinges hans Stridsmænd;
  9.  hans Klippe viger bort af Rædsel, hans Fyrster skræmmes fra
      Fanen. Så lyder det fra HERREN, hvis Ild er i Zion, som har sin
      Ovn i Jerusalem.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:08 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/23_31.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free