Bibelen / Esajas 30 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Esajas 30

  1.  Ve de genstridige Børn så lyder det fra HERREN som fuldbyrder
      Råd, der ej er fra mig, slutter Forbund, uden min Ånd er med,
      for at dynge Synd på Synd,
  2.  de, som går ned til Ægypten uden at spørge min Mund for at værne
      sig ved Faraos Værn, søge Ly i Ægyptens Skygge!
  3.  Faraos Værn skal blive jer til Skam og Lyet i Ægyptens Skygge
      til Skændsel.
  4.  Thi er end hans Fyrster i Zoan, hans Sendebud nået til Hanes,
  5.  enhver skal få Skam af et Folk, der ikke kan bringe dem Hjælp,
      ej være til Gavn eller Hjælp, men kun til Skam og Skændsel.
  6.  Et Udsagn om Sydlandets Dyr: Gennem Angstens og Trængselens
      Land, hvor Løvinde og Løve har hjemme, Giftsnog og vinget
      Slange, fører de på Æslers Ryg deres Gods, på Kamelers Pukkel
      deres Skatte til et Folk, der ikke kan hjælpe.
  7.  Ægyptens Hjælp er Vind og Luft. Derfor kalder jeg det "Rahab,
      der hytter sig."

  8.  Gå nu hen og skriv det på en Tavle i deres Påsyn og optegn det i
      en Bog, at det i kommende Tider kan stå som Vidnesbyrd
      evindelig.
  9.  Thi det er et stivsindet Folk, svigefulde Børn, Børn, der ikke
      vil høre HERRENs Lov,
 10.  som siger til Seerne: "Se ingen Syner!" til fremsynte: "Skuer os
      ikke det rette! Tal Smiger til os, skuer os Blændværk,
 11.  vig bort fra Vejen, bøj af fra Stien, lad os være i Fred for
      Israels Hellige!"
 12.  Derfor, så siger Israels Hellige: Siden I ringeagter dette Ord
      og stoler på krumt og kroget og støtter jer til det,
 13.  derfor skal denne Brøde blive for eder som en truende, voksende
      Revne i en knejsende Mur, hvis Fald vil indtræffe brat, lige i
      et Nu;
 14.  den sønderbrydes som Lerkar; der skånselsløst knuses; blandt
      Stumperne finder man ikke et Skår, hvori man kan hente en Glød
      fra Bålet eller øse Vand af Brønden.
 15.  Thi således sagde den Herre HERREN, Israels Hellige: Ved
      Omvendelse og Stilhed skal I frelses, i Ro og Tillid er eders
      Styrke.
 16.  Men I vilde ikke; I sagde: "Nej, vi jager på Heste" I skal
      derfor jages!"Vi rider på Rapfod" I skal derfor forfølges af
      rappe.
 17.  Tusind skal fly for een, som truer; Flugten skal I tage for fem,
      som truer, til I kun er en Rest som Stangen på Bjergets Tinde,
      som Banneret oppe på Højen.

 18.  Derfor længes HERREN efter at vise eder Nåde, derfor står han op
      for at forbarme sig over eder. Thi Rettens Gud er HERREN; salige
      alle, der længes efter ham!
 19.  Ja, du Folk i Zion, du, som bor i Jerusalem, lad ikke Gråden
      overmande dig! Nådig vil han vise dig Nåde, når du råber; så
      snart han hører dig, svarer han.
 20.  Herren skal give eder Trængselsbrød og Fængselsdrik; men så skal
      din Vejleder ikke mere dølge sig, dine, Øjne skal skue din
      Vejleder;
 21.  dine Ører skal høre det Ord bag ved dig: "Her er Vejen, I skal
      gå!" hver Gang I er ved at vige til højre eller venstre.
 22.  Da skal du holde dine Sølvbilleders Overtræk og dine
      Guldbilleders Klædning for urene; du skal slænge dem bort som
      Skarn.  "Herud!" skal du sige til dem.
 23.  Da giver han Regn til Sæden, du,sår i din Jord; og Brødet, som
      din Jord bærer, skal være kraftigt og nærende. På hin Dag
      græsser dit Kvæg på vide Vange;
 24.  Okserne og Æslerne, der arbejder på Marken, skal æde saltet
      Blandfoder, renset med Kasteskovl og Fork.
 25.  På hvert højt Bjerg og hver knejsende Banke skal Kilder vælde
      frem med rindende Vand på det store Blodbads Dag, når Tårne
      falder.
 26.  Månens Lys skal blive som Solens, og Solens Lys skal blive
      syvfold stærkere, som syv Dages Lys, på hin Dag da HERREN
      forbinder sit Folks Brud og læger dets slagne Sår.

 27.  Se, HERRENs Navn kommer langvejsfra i brændende Vrede, med tunge
      Skyer; hans Læber skummer af Vrede, fortærende Ild er hans
      Tunge,
 28.  hans Ånde som en rivende Strøm, der når til Halsen. Folkene
      ryster han i Undergangens Sold, lægger Vildelsens Bidsel i
      Folkeslags Mund.
 29.  Sang skal der være hos eder som i Natten, når Højtid går ind, en
      Hjertens Glæde som en Vandring til Fløjte mod HERRENs Bjerg, mod
      Israels Klippe.
 30.  HERREN lader høre sin Højheds Røst og viser sin Arm, der slår
      ned med fnysende Vrede, ædende Lue, Skybrud, skyllende Regn og
      Hagl.
 31.  For HERRENs Røst bliver Assur ræd, med Kæppen slår han;
 32.  hvert et Slag af Tugtelsens Stok, som HERREN lader falde på
      Assur, er til Paukers og Citres Klang; med Svingnings Kampe
      kæmper han mod det.
 33.  Thi for længst står et Alter rede mon det og er rejst for Molok?
      han gjorde dets Ildfang dybt og bredt, bragte Ild og Ved i
      Mængde; HERRENs Ånde sætter det i Brand som en Strøm af Svovl.