Bibelen / Anden Krønikebog 35 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Anden Krønikebog 35

  1.  Derpå fejrede Josias Påske for HERREN i Jerusalem, og de
      slagtede Påskelammet den fjortende Dag i den første Måned.
  2.  Han satte Præsterne til det, de havde at varetage, og opmuntrede
      dem til Tjenesten i HERRENs Hus;
  3.  og til Leviterne, som underviste hele Israel og var helliget
      HERREN, sagde han: "Sæt den hellige Ark i Templet, som Davids
      Søn, Kong Salomo af Israel, byggede; I skal ikke mere bære den
      på Skuldrene. Tjen nu HERREN eders Gud og hans Folk Israel!
  4.  Gør eder rede Fædrenehus for Fædrenehus, Skifte for Skifte,
      efter Kong David af Israels Forskrift og hans Søn Salomos
      Anvisning,
  5.  og stil eder op i Helligdommen, således at der bliver et Skifte
      af et levitisk Fædrenehus for hver Afdeling af eders Brødres,
      Almuens, Fædrenehuse,
  6.  og slagt så Påskeofferdyrene, helliger eder og tillav dem til
      eders Brødre for at handle efter HERRENs Ord ved Moses."

  7.  Josias gav frivilligt Almuen, alle dem, der var til Stede, en
      Ydelse af Småkvæg, Lam og Gedekid, alt sammen til Påskeofferdyr,
      30.000 Stykker i Tal, og 3.000 Stykker Hornkvæg, alt af Kongens
      Ejendom;
  8.  og hans Øverster gav frivilligt Folket, Præslerne og Leviterne
      en Ydelse; Hilkija, Zekarja og Jehiel, Guds Hus's Øverster, gav
      Præsterne til Påskeofferdyr 2.600 Stykker Småkvæg og 300 Stykker
      Hornkvæg.
  9.  Leviternes Øverster Konanja og hans Brød1e Sjemaja og Netan'el,
      Hasjabja, Je'iel og Jozabad ydede Leviterne til Påskeofferdyr
      5.000 Stykker Småkvæg og 500 Stykker Hornkvæg.

 10.  Således ordnedes Tjenesten, og Præsterne stod på deres Plads,
      ligeledes Leviterne, Skifte for Skifte efter Kongens Bud.
 11.  De slagtede Påskedyrene, og Præsterne sprængte Blodet, som de
      rakte dem, medens Leviterne flåede Huden af.
 12.  Derpå gjorde de Brændofrene tede for at give dem til de enkelte
      Afdelinger af Almuens Fædrenehuse, så at de kunde frembæres for
      HERREN, som det er foreskrevet i Moses's Bog, og på samme Måde
      gjorde de med Hornkvæget.
 13.  Påskedyrene stegte de over Ilden på den foreskrevne Måde, men de
      hellige Stykker kogte de i Gryder, Kedler og Skåle og bragte dem
      skyndsomt til Almuen.
 14.  Derefter gjorde de Påskedyr rede til sig selv og Præsterne, thi
      Præsterne, Arons Sønner, var sysselsatte med at ofre 81ændofrene
      og Fedtstykkerne lige til Nattens Frembrud; derfor gjorde
      Leviterne Ofre rede både for sig selv og Præsterne, Arons
      Sønner.
 15.  Sangerne, Asafs Sønner, var på deres Plads efterDavids, Asafs,
      Hemans og Kongens Seer Jedutuns Bud, og Dørvogterne ved de
      forskellige Porte; de måtte ikke forlade deres Plads, men deres
      Brødre Leviterne gjorde Påskedyr rede for dem.

 16.  Således ordnedes hele HERRENs Tjeneste den Dag, idet man fejrede
      Påsken og bragte Brændofre på HERRENs Alter efter Kong Josias's
      Bud;
 17.  og Israeliterne, som var til Stede, fejrede dengang Påsken og de
      usyrede Brøds Højtid i syv Dage.
 18.  En Påske som den var ikke blevet fejret i Israel siden Profeten
      Samuels Dage, og ingen af Israels Konger havde fejret en Påske
      som den, Josias, Præsterne og Leviterne og alle de Judæere og
      Israeliter, som var til Stede, og Jerusalems Indbyggere fejrede.
 19.  I Josias's attende Regeringsår blev denne Påsk fejret.

 20.  Efter alt dette, da Josias havde sat Templet i Stand, drog
      Ægypterkongen Neko op til Kamp ved Karkemisj, der ligger ved
      Eufrat. Josias drog imod ham;
 21.  men han sendte Sendebud til ham og lod sige: "Hvad er der mig og
      dig imellem, Judas Konge? Det er ikke dig, det nu gælder, men
      det Kongehus, jeg ligget i Krig med; og Gud har sagt, at jeg
      skulde haste. Gå ikke imod den Gud, der er med mig, at han ikke
      skal ødelægge dig!"
 22.  Josias vendte dog ikke om, men vovede at indlade sig i Hamp med
      ham; han tog ikke Hensyn til Nekos Ord, der dog kom fra Guds
      Mund, men drog ud til Kamp på Megiddos Slette.
 23.  Da ramte Bueskytterne Kong Josias; og Kongen sagde til sine
      Folk: "Før mig bort, thi jeg er hårdt såret!"
 24.  Hans Folk bragte ham da bort fra Vognen og satte ham på hans
      anden Vogn og førte ham til Jerusalem, hvor han døde. De jordede
      ham i hans Fædres Grave, og hele Juda og Jerusalem sørgede over
      Josias.
 25.  Jeremias sang en Klagesang over Josias, og alle Sangerne og
      Sangerinderne talte i deres Klagesange om ham, som de gør den
      Dag i Dag; man gjorde dette til en stående Skik i Israel, og
      Sangene står optegnet blandt Klagesangene.

 26.  Hvad der ellers er at fortælle om Josias og hans fromme
      Gerninger, der sfemte med, hvad der er foreskrevet i HERRENs
      Lov,
 27.  hans Historie fra først til sidst står jo optegnet i Bogen om
      Israels og Judas Konger.