Bibelen / Anden Krønikebog 34 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Anden Krønikebog 34

  1.  Josias var otte År gammel, da han blev Konge, og han herskede en
      og tredive År i Jerusalem.
  2.  Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, og vandrede i sin
      lader Davids Spor uden al vige til højre eller venstre.

  3.  I sit ottende Regeringsår, endnu ganske ung, begyndte han at
      søge sin Fader Davids Gud, og i det tolvte År begyndte han at
      rense Juda og Jerusalem for Offerhøjene, Asjerastøtterne og de
      udskårne og støbte Billeder.
  4.  I hans Påsyn nedrev man Ba'alernes Altre; Solstøtterne, der stod
      oven på dem, huggede han om, og Asjerastøtterne og de udskårne
      og støbte Billeder lod han sønderhugge og knuse og strø ud på
      deres Grave, som havde ofret til dem;
  5.  Benene af Præsterne lod han brænde på deres Altre. Således
      rensede han Juda og Jerusalem.
  6.  Men også i Byerne i Manasse, Efraim og Simeon og lige til
      Naftali, rundt om i deres Ruinhobe,
  7.  lod han Altrene nedbryde, Asjerastøtterne og Gudebillederne
      sønderslå og knuse og alle Solstøtterne omhugge i hele Israels
      Land; så vendte han tilbage til Jerusalem.

  8.  I sit attende Regeringsår gav han sig til at rense Landet og
      Templet; han sendte Sjafan, Azaljas Søn, Byens Øverste Ma'aseja
      og Kansleren Joa, Joahaz's Søn, hen for at istandsætte HERREN
      hans Guds Hus.
  9.  Da de kom til Ypperstepræsten Hilkija, afleverede de Pengene,
      der var kommet ind til Guds Hus, dem, som Leviterne, der holdt
      Vagt ved Tærskelen, havde samlet hos Manasse og Efraim og det
      øvrige Israel og hos hele Juda og Benjamin og Jerusalems
      Indbyggere;
 10.  de overgav Pengene til dem, der stod for Arbejdet, dem, der
      havde Tilsyn med HERRENs Hus; og de, der stod for Arbejdet på
      HERRENs Hus, brugte dem til at udbedre og istandsætte Templet,
 11.  idet de overgav dem til Tømrerne og Bygningsmændene til Indkøb
      af tilhugne Sten og Tømmer til Tværbjælker og til Bjælker i de
      Bygninger, Judas Konger havde ødelagt.
 12.  Folkene udførte Arbejdet samvittighedsfuldt; og Tilsynet med dem
      var overdraget Leviterne Jahat og Obadja af Merariterne og
      Zekarja og Mesjullam af Kehatiternes Sønner, for at de skulde
      lede dem.
 13.  Og Leviterne havde Tilsyn med Lastdragerne og ledede alle dem,
      der havde med de forskellige Arbejder at gøre. Og af Leviterne
      var nogle Skrivere, Fogeder og Dørvogtere.

 14.  Men da de tog Pengene frem, der var kommet ind til HERRENs Hus,
      fandt Præsten Hilkija Bogen med HERRENs Lov, som var givet ved
      Moses;
 15.  og Hilkija tog til Orde og sagde til Statsskriveren Sjafan: "Jeg
      har fundet Lovbogen i HERRENs Hus!" Og Hilkija gav Sjafan Bogen,
 16.  og Sjafan bragte Bogen til Kongen og aflagde der hos Beretning
      for ham, idet han sagde: "Alt, hvad dine Trælle er sat til,
      udfører de;
 17.  de har taget de Penge frem, der fandtes i HERRENs Hus, og givet
      dem til Tilsynsmændene og dem, der står for Arbejdet."
 18.  Derpå gav Statsskriveren Sjafan Kongen den Meddelelse: "Præsten
      Hilkija gav mig en Bog." Og Sjafan læste op af den for Kongen.
 19.  Men da Kongen hørte, hvad der stod i Loven, sønderrev han sine
      Klæder;
 20.  og Kongen bød Hilkija, Ahikam. Sjafans Søn, Abdon, Mikas Søn,
      Statsskriveren Sjafan og Kongens Tjener Asaja:
 21.  "Gå hen og rådspørg HERREN på mine Vegne og på deres, som er
      blevet tilovers i Israel og Juda, om Indholdet af denne Bog, der
      er fundet; thi stor er Vreden, der er blusset op hos HERREN imod
      os, fordi vore Fædre ikke adlød HERRENs Ord og handlede nøje
      efter. hvad der står skrevet i denne Bog!"

 22.  Hilkija og de andre, Kongen sendte af Sted, gik da hen og talte
      derom med Profetinden Hulda, som var gift med Sjallum,
      Opsynsmanden over Tøjet, en Søn af Hasras Søn Tokhat, og som
      boede i Jerusalem i den nye Bydel.
 23.  Hun sagde til dem: "Så siger HERREN, Israels Gud: Sig til den
      Mand, der sendte eder til mig:
 24.  Så siger HERREN: Se, jeg vil bringe Ulykke over dette Sted og
      dets Indbyggere, alle de Forbandelser, der er optegnet i den
      Bog. som er læst op for Judas Konge,
 25.  til Straf for at de har forladt mig og tændt Offerild for andre
      Guder, så de krænkede mig med alt deres Hænders Værk, og min
      Vrede vil blusse op mod dette Sted uden at slukkes!
 26.  Men til Judas Konge, der sendte eder for at rådspørge
      HERREN,skal I sige således: Så siger HERREN. Israels Gud: De
      Ord, du har hørt, står fast;
 27.  men efterdi dit Hjerte bøjede sig og du ydmygede dig for Gud. da
      du hørte hans Ord mod dette Sted og dets Indbyggere, og efterdi
      du ydmygede dig for mit Åsyn og sønderrev, dine Klæder og græd
      for mit Åsyn, så har også jeg hørt dig, lyder det fra HERREN!
 28.  Så vil jeg da lade dig samles til dine Fædre, og du skal samles
      til dem i Fred i din Grav, uden at dine Øjne får al den Ulykke
      at se, som jeg vil bringe over dette Sted og dets Beboere!" Det
      Svar hragte de til Kongen.

 29.  Da sendte Kongen Bud og lod alle Judas og Jerusalems Ældste
      kalde sammen.
 30.  Derpå gik Kongen op i HERRENs Hus, fulgt af alle Judas Mænd og
      Jerusalems Indbyggere, Præsterne, Leviterne og alt Folket, store
      og små, og han forelæste dem alt, hvad der stod i Pagtsbogen,
      som var fundet i HERRENs Hus.
 31.  Derpå stillede Kongen sig på sin Plads og sluttede Pagt for
      HERRENs Åsyn om, at de skulde holde sig til HERREN og holde hans
      Bud, Vidnesbyrd og Anordninger af hele deres Hjerte og hele
      deres Sjæl, for at han kunde opfylde Pagtens Ord, dem, der var
      skrevet i denne Bog.
 32.  Og han lod alle dem, der var til Stede i Jerusalem, indgå
      Pagten; og Jerusalems Indbyggere haodlede efter Guds, deres
      Fædres Guds, Pagt.
 33.  Derpå fjernede Josias alle Vederstyggelighederne fra alle de
      Landsdele, der tilhørte Iraeliterne, og sørgede for, at enhver i
      Israel dyrkede HERREN deres Gud. Så længe han levede, veg de
      ikke fra HERREN, deres Fædres Gud.