Bibelen / Anden Krønikebog 18 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Anden Krønikebog 18

  1.  Da Josafat havde vundet stor Rigdom og Hæder, besvogrede han sig
      med Akab.
  2.  Efter nogle Års Forløb drog han ned til Akab i Samaria, og Akab
      lod slagte en Mængde Småkvæg og Hornkvæg til ham og Folkene, han
      havde med sig; og så overtalte han ham til at drage op mod Ramot
      i Gilead.
  3.  Kong Akab af Israel sagde nemlig til Kong Josafat af Juda: "Vil
      du drage med mig mod Ramot i Gilead?" Han svarede ham: "Jeg som
      du, mit Folk som dit, jeg går med i Krigen."
  4.  Josafat sagde fremdeles til Israels Konge: "Spørg dog først om,
      hvad HERREN siger!"
  5.  Da lod Israels Konge Profeterne kalde sammen, 400 Mand, og
      spurgte dem: "Skal jeg drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller
      skal jeg lade være?" De svarede: "Drag derop, så vil Gud give
      det i Kongens Hånd!"
  6.  Men Josafat spurgte: "Er her ikke endnu en af HERRENs Profeter,
      vi kan spørge?"
  7.  Israels Konge svarede: "Her er endnu en Mand, ved hvem vi kan
      rådspørge HERREN; men jeg hader ham, fordi han aldrig spår mig
      godt, men altid ondt; det er Mika, Jimlas Søn." Men Josafat
      sagde: "Således må Kongen ikke tale!"
  8.  Da kaldte Israels Konge på en Hofmand og sagde: "Hent hurtigt
      Mika, Jimlas Søn!"

  9.  Imidlertid sad Israels Konge og Kong Josafat af Juda, iført
      deres Skrud, hver på sin Trone i Samarias Portåbning, og alle
      Profeterne spåede foran dem.
 10.  Da lavede Zidkija, Kena'anas Søn, sig Horn af Jern og sagde: "Så
      siger HERREN: Med sådanne skal du støde Aramæerne ned, til de er
      tilintetgjot!"
 11.  Og alle Profeterne spåede det samme og sagde: "Drag op mod Ramot
      i Gilead, så skal Lykken følge dig, og HERREN vil give det i
      Kongens Hånd!"
 12.  Men Budet der var gået efter Mika, sagde til ham: "Se,
      Profeterne har alle som een givet Kongen gunstigt Svar. Tal du
      nu som de og giv gunstigt Svar!"
 13.  Men Mika svarede: "Så sandt HERREN lever: Hvad min Gud siger,
      det vil jeg tale!"
 14.  Da han kom til Kongen, spurgte denne ham: "Mika, skal vi drage i
      Krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade være?" Da svarede
      han: "Drag derop, så skal Lykken følge eder, og de skal gives i
      eders Hånd!"
 15.  Men Kongen sagde til ham: "Hvor mange Gange skal jeg besværge
      dig, at du ikke siger mig andet end Sandheden i HERRENs Navn?"
 16.  Da sagde han: "Jeg så hele Israel spredt på Bjergene som en
      Hjord uden Hyrde; og HERREN sagde: De Folk har ingen Herre, lad
      dem vende tilbage i Fred, hver til sit!"
 17.  Israels Konge sagde da til Josafat: "Sagde jeg dig ikke, at han
      aldrig spår mig godt, men kun ondt!"

 18.  Da sagde Mika: "Så hør da HERRENs Ord! Jeg så HERREN sidde på
      sin Trone og hele Himmelens Hær stå til højre og venstre for
      ham;
 19.  og HERREN sagde: Hvem vil dåre Kong Akab af Israel, så han
      drager op og falder ved Ramot i Gilead? En sagde nu et, en anden
      et andet;
 20.  men så trådte en Ånd frem og stillede sig foran HERREN og Sagde:
      Jeg vil dåre ham! HERREN spurgte ham: Hvorledes?
 21.  Han svarede: Jeg vil gå hen og blive en Løgnens Ånd i alle hans
      Profeters Mund! Da sagde HERREN: Ja, du kan dåre ham; gå hen og
      gør det!
 22.  Se, således har HERREN lagt en Løgnens Ånd i disse dine
      Profeters Mund, thi HERREN har ondt i Sinde imod dig!"

 23.  Da trådte Zidkija, Kena'anas Søn, frem og slog Mika på Kinden og
      sagde: "Ad hvilken Vej skulde HERRENs Ånd have forladt mig for
      at tale til dig?"
 24.  Men Mika sagde: "Det skal du få at see, den Dag du flygter fra
      Kammer til Kammer for at skjule dig!"
 25.  Så sagde Israels Konge: "Tag Mika og bring ham til Amon, Byens
      Øverste, og Kongesønnen Joasj
 26.  og sig: Således siger Kongen: Kast denne Mand i Fængsel og sæt
      ham på Trængselsbrød og Trængselsvand, indtil jeg kommer uskadt
      tilbage!"
 27.  Men Mika sagde: "Kommer du uskadt tilbage, så har HERREN ikke
      talet ved mig!" Og han sagde: "Hør, alle I Folkeslag"l!"

 28.  Så drog Israels Konge og Kong Josafat af Juda op mod Ramot i
      Gilead.
 29.  Og Israels Konge sagde til Josafat: "Jeg vil forklæde mig, før
      jeg drager i Kampen; men tag du dine egne Klæder på!" Og Israels
      Konge forklædte sig, og så drog de i Kampen.
 30.  Men Arams Konge havde ffivet sine Vognstyrere den Befaling: "I
      må ikke angribe nogen, være sig høj eller lav, uden Israels
      Konge alene."
 31.  Da nu Vognstyrerne fik Øje på Josafat, tænkte de: "Det er
      sikkert Israels Konge!" Og de rettede deres Angreb mod ham fra
      alle Sider. Da gav Josafat sig til at, råbe, og HERREN frelste
      ham, idet Gud lokkede dem bort fra ham;
 32.  og da Vognstyrerne opdagede, at det ikke var Israels Konge, trak
      de sig bort fra ham.

 33.  Men en Mand, der skød en Pil af på Lykke og Fromme, ramte
      Israels Konge mellem Remmene og Brynjen. Da sagde han til sin
      Vognstyrer: "Vend og før mig ud af Slaget, thi jeg er såret!"
 34.  Men kampen blev hårdere og hårdere den Dag, og Israels Konge
      holdt sig oprejst i sin Vogn over for Aramæerne til Aften; men
      da Solen gik ned, døde han.