- Project Runeberg -  Bibelen /
Anden Krønikebog 17

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Anden Krønikebog 17

  1.  Hans Søn Josafat blev Konge i hans Sted. Han styrkede sin
      Stilling over for Israel
  2.  ved at lægge Besætning i alle Judas befæstede Byer og indsætte
      Fogeder i Judas Land og de efraimitiske Byer, hans Fader Asa
      havde indtaget.
  3.  Og HERREN var med Josafat, thi han vandrede de Veje, hans Fader
      David til at begynde med havde vandret, og søgte ikke hen til
      Ba'alerne,
  4.  men til sin Faders Gud og fulgte hans Bud og gjorde ikke som
      Israel.
  5.  Derfor grundfæstede HERREN Kongedømmet i hans Hånd; og hele Juda
      bragte Josafat Gaver, så han vandt stor Rigdom og Ære.
  6.  Da voksede hans Mod til at vandre på HERRENs Veje, så han også
      udryddede Offerhøjene og Asjerastøtterne i Juda.

  7.  I sit tredje Regeringsår sendte han sine Øverster Benhajil,
      Obadja, Zekarja, Netan'el og Mika ud for at undevise i Judas
      Byer,
  8.  ledsaget af Leviterne Sjemaja, Netanja, Zebadja, Asa'el,
      Sjemiramot, Jonatan, Adonija, Tobija og Tob-Adonija, Leviterne,
      og præsterne Elisjama og Joram.
  9.  De havde HERRENs Lovbog med sig og undeviste i Juda, og de drog
      rundt i alle Judas Byer og underviste Folket.

 10.  En HERRENs Rædsel kom over alle Lande og Riger rundt om Juda, så
      de ikke indlod sig i Krig med Josafat.
 11.  Fra Filisterne kom der Folk, som bragte Josafat Gaver og svarede
      Sølv i Skat; også Araberne bragte ham Småkvæg, 7700 Vædre og
      7700 Bukke.
 12.  Således gik det stadig fremad for Josafat, så han til sidst fik
      meget stor Magt; og han byggede Borge og Forrådsbyer i Juda,
 13.  og han havde store Forråd i Judas Byer og Krigsfolk, dygtige
      Krigere i Jerusalem.
 14.  Her følger en Fortegnelse over dem efter deres Fædrenehuse. Til
      Juda hørte følgende Tusindførere: Øversten Adna med 300.000
      dygtige Krigere;
 15.  ved Siden af ham Øversten Johanan med 280.000 Mand;
 16.  ved Siden af ham Amasja, Zikris Søn, der frivilligt gav sig i
      HERRENs Tjeneste, med 200.000 dygtige Krigere;
 17.  fra Benjamin var Eljada, en dygtig Koger, med 200.000 Mand,
      væbnet med Bue og Skjold;
 18.  ved Siden af ham Jozabad med 80.000 vel rustede Mand.
 19.  Disse stod i Kongens Tjeneste, og dertil kom de, som Kongen
      havde lagt i de befæstede Byer hele Juda over.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:01 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/14_17.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free