Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Jonquiéres, Henri Alexandre Antoine de Dompierre, 1816-79, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tjenesterejser, saaledes i 1861 til England og i 1863 til Sverige,
hvor vore nye Riffelkanoner fabrikeredes.
Krigen 1864 bragte ham en hel ny Virksomhed, i det han blev
ansat i den højstbefalende Artilleriofricers, General Lüttichaus, Stab
og som saadan var med ved Danevirke; i Febr. blev han Stabschef
ved Artillerikommandoen i Dybbølstillingen, og 22. Marts,
efter Oberst Haxthausens Afgang paa Grund af Sygdom, stilledes
han i Spidsen for Artilleriforsvaret. I denne Stilling vandt
han sig et Navn, som sent vil glemmes. Han besad en Pligttroskab og en
brændende Fædrelandskjærlighed, som aldrig fornægtede sig, og
fremfor alt et aldeles ubøjeligt, roligt Mod, der intet Øjeblik
svigtede ham. Hans Uforfærdethed var af en Art, som er sjælden selv
blandt tapre Mænd, thi han var rolig i Fjendens Ild, ikke alene
naar andres Øjne vogtede paa ham, men ogsaa naar han daglig
gik sin ensomme Vandring fra Skanse til Skanse for at træffe
Bestemmelse om, hvad der paa hvert Sted skulde foretages, og for at
opmuntre sine Artillerister, som snart lærte at skatte den stille,
tilbageholdne, fordringsløse foresatte, der først tænkte paa andre,
sidst paa sig selv. Han var saaledes aldrig til at formaa til at
tage en Adjudant eller blot en Ordonnans med paa disse Vandringer,
fordi han ikke unødvendig vilde udsætte dem for Fare, skjønt han
derved udsatte sig for at blive liggende hjælpeløs paa Marken,
hvis en af Fjendens Projektiler havde ramt ham. Som alvorlig
Kristen lagde han imidlertid sit Liv i Guds Haand, og en
Konstabel udbrød ogsaa en Dag, da J. uforfærdet passede sin Dont
under Fjendens voldsomste Ild: «Han ser ud som en Mand, der er
i Kirke og vil gaa til Alters». Efter Stormen paa Dybbøl var J.
ogsaa blandt dem, som forlod Sundevedssiden med det sidste Broled.
Det Exempel paa Mod og Uforfærdethed, som J. gav sine
underordnede, har sikkert bidraget meget til, at «Artilleriet ved
Dybbøl gjorde sin Pligt til det yderste», saaledes som Dommen
lyder i Generalstabsværket om Krigen 1864, uagtet navnlig
Fæstningsartilleriet var svagt udrustet med faste Befalingsmænd og
Mandskabet lidet uddannet. Allerede 17. April, Dagen førend Stormen,
benaadedes J. med Kommandørkorset af Danebrog af 1. Grad.
Hvad han havde udrettet, fremgaar i øvrigt bedst af hans Skrift:
«Bemærkninger om det danske Artilleri samt om dets Deltagelse i
Krigen 1864» (1865), hvilket er fremkommet for «at berigtige
fejlagtige Bedømmelser om det Standpunkt, hvorpaa Artilleriet i
Danmark befinder sig, og den deraf udledte Underlegenhed, Armeen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
