- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
531

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Jonquiéres, Henri Alexandre Antoine de Dompierre, 1816-79, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Krigen blev J. Medlem af Artilleri- og Konstruktionskommissionen
og af flere andre Kommissioner, ligesom han ogsaa i Vinteren
1851-52 holdt Foredrag i Artilleri for Artilleriets Officerer, men
det var først, da han i Slutningen af 1853 afløste Lundbye som
Konstruktør ved Artilleriet, at hans rige Evner fuldt kunde udvikle
sig, i det mange forskjellige Opgaver forelaa. Han havde allerede
s. A. offentliggjort «Undersøgelser betræffende Skydning, især med
Hensyn til det svære Skyts», og i 1855 begyndte han paa
Udarbejdelsen af «Ballistiske Tabeller for de danske Projektiler»,
hvilket omhyggelige Arbejde udkom 1857, ledsaget af en Forklaring
samt Bemærkninger til Skydetabellerne. Hans nøje Kjendskab til
Skydningens Theori fremgaar ogsaa af andre Arbejder, optagne i
«Tidsskrift f. Krigsvæsen», bl. a. «Om Projektilers Bevægelse i
Vindbøssen» (1857) og «Om nogle nyere Forslag til at forøge
Skudsikkerheden » (1858), medens han, efter i Vinteren 1855-56 at være
sendt til de allieredes Hovedkvarter ved Sebastopol for at gjøre
sig bekjendt med Belejringsarbejderne, skrev «Betragtninger over
Sebastopol Belejring». «Tidsskrift f. Søvæsen» 1858 bragte «Nogle
Ord om Flaaden», der gav Anledning til en Polemik i Tidsskriftet
og i Pressen. Den vigtigste Opgave, som forelaa, var
Tilvejebringelsen af riflet Skyts, hvormed der allerede i 1853 var anstillet
Forsøg, men navnlig efter at Franskmændene i Felttoget 1859 vare
optraadte med en riflet Feltkanon, gjaldt det om snarest at
tilvejebringe en saadan. Som det mest virksomme Medlem af
Riffelskytskommissionen konstruerede J. en riflet 4pds. Feltkanon efter fransk
System, først ved at udbore 3pdige Broncekanoner, senere af
Støbejærn; ligeledes konstruerede J. 12pds. Fæstningskanoner, dels af
Støbejærn, dels af Bronce, og andet riflet Skyts, saaledes at det
skyldes ham, naar vi under Krigen 1864 havde et ikke ringe Antal
riflede Felt- og Fæstningskanoner. Ved Siden af denne betydelige
Virksomhed benyttedes J., der i 1860 fik Majors Karakter, som
Konsulent i Søbefæstningssagen, i det Kjøbenhavns Søbefæstning
ved Lov af 1858 betydelig udvidedes, ligesom han ogsaa blev
Medlem af Søbefæstningskommissionen til at afgive Betænkning over
den approberede Plan. Marinen benyttede ligeledes hans Tjeneste,
i det han 1860 var Medlem af en Kommission til Bedømmelse af
den Whitworthske Kanon og fra 1863-65 var Medlem af en
Kommission, der skulde anstille Forsøgsskydninger mod Panserplader.
J., som 1863 blev virkelig Major, udsendtes desuden paa flere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0533.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free