- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
12

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holst, Louise Sophie Juliane, 1840-83, Skuespillerinde - Holst, Niels Henrik, 1828-89, Ingeniør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Deres yngste Datter, Louise C., født i Kjøbenhavn 10. Okt. 1840,
ytrede i en tidlig Alder Tilbøjelighed for Scenen og optraadte første
Gang paa Aarhus Theater under Direktør Miller i Vinteren 1856-57.
Kammerraad H. W. Lange, der havde hørt om den Lykke, den
unge Pige gjorde i Provinserne, knyttede hende strax til Folketheatret
fra Aabningsdagen i Efteraaret 1857, og ved dette Theater
vedblev hun da uafbrudt at virke til sin Død, 18. Avg. 1883. Hun,
der 27. Nov. 1861 blev gift med den ovfr. nævnte Oberstlieutenant
(da Sekondlieutenant) Ch. Fr. Holst, var i Besiddelse af mange
fortræffelige Egenskaber, som blot ventede paa at udvikles rigtig
for at blive til stor Nytte paa Scenen. Med et sjælden smukt
Udvortes forbandt hun megen Intelligens, stor Flid og et velklingende
Organ, og da der tidlig lagdes Beslag paa hendes Kræfter,
arbejdede hun sig langsomt, men sikkert frem, saa at hun efter
nogle Aars Forløb var en af Folketheatrets bedste og paalideligste
Støtter. Efter at være begyndt med de mindre Elskerinderoller
gled hun efterhaanden fra Vaudevillen og Sangspillet over i det
højere Lystspil og Dramet og fejrede navnlig i de moderne franske
Skuespil af Forfattere som Dumas fils og Sardou nogle af sine
smukkeste Triumfer, i det hun her forstod at høste god Nytte af
F. L. Høedts omsigtsfulde Instruktion. Det var dog ikke alene
paa disse Felter, hun forstod at gjøre sig gjældende, hun viste
ogsaa ved adskillige Lejligheder, at hun sad inde med en ikke
ubetydelig komisk Aare. Det var derfor et betydeligt Tab,
Folketheatret led, da hun efter ikkun kort Tids Sygdom bortreves af
Døden, og hendes Plads er ikke senere blevet udfyldt ved dette
Theater, hvis Historie for de første 25 Aars Vedkommende tillige
er hendes.

Edgar Collin.


Holst, Niels Henrik, 1828-89, Ingeniør,
der er født 20. Sept. 1828, er udgaaet fra et jævnt, borgerligt Hus i Kjøbenhavn, hvor Faderen, Carl Peter Vilhelm Bryde H., var Farver. Moderen var
Ane Malene f. Hansen. Efter at have gjennemgaaet en Del af
den militære Højskole gjorde han Tjeneste som Lieutenant, først
ved Artilleriet, derpaa ved Ingeniørkorpset. i Krigen 1848-50 og
gjennemgik derefter ældste Afdeling af Højskolen. Han blev 1853
Premierlieutenant i Ingeniørkorpset og var 1855-60 ansat ved
Vejtjenesten. Samtidig deltog han i Kontrollen med Anlægget af
Jærnbanestrækningen fra Roskilde til Korsør og senere i
Projekteringen af de første jysk-fynske Baner. Disse bleve som bekjendt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free