Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hall, Carl Christian, 1812-88, Statsmand, Jurist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Formælingsfesten blev Prins Vilhelm udpeget som Kandidat til den ledige
Trone i Grækenland, og H. bidrog sit til, at Valget blev modtaget.
Hele Sommeren igjennem førtes der – dels gjennem Gesandten Grev
Henning Hamilton, dels direkte med Kong Carl XV og Udenrigsminister
Grev Manderstrøm – Forhandlinger, som syntes at stille en
svensk-norsk Alliance i nær og sikker Udsigt. Det var da ogsaa
med Sverige-Norges Bifald, i Grunden efter dets Tilskyndelse, at
Regeringen 30. Marts 1863 definitivt opgav Forfatningsforbindelsen
med de tyske Forbundslande og derpaa i Efteraaret 1863 forelagde
det dansk-slesvigske Rigsraad, som var blevet tilbage efter Holstens
og Lauenborgs Udtræden, det Forfatningsudkast, som var bestemt
til at udvikle og befæste den konstitutionelle Forbindelse af
Landsdelene nord for Ejderen. Den Forhandling, som i Efteraaret 1863
førtes om Forfatningsudkastet i Rigsraadet, er Højdepunktet af
parlamentarisk Debat her hjemme. Den helstatlige Reaktion, som
var forstummet i de nærmeste Aar efter 1855, optog atter Kampen
med David og Bluhme som sine Ordførere, men blev mødt med
Eftertryk fra den national-liberale Side, og navnlig var H.s afsluttende
Tale i det afgjørende Møde om Aftenen 13. Nov. et Mesterstykke
i Indhold og Form. 2 Dage efter døde Frederik VII, H. maatte,
efter fra Altanen paa Christiansborg Slot at have proklameret Kong
Christian IX, forelægge den nye Hersker det vedtagne Udkast til
Stadfæstelse, og Kongen underskrev det 18. Nov., skjønt ikke uden
store Betænkeligheder. H. var ikke i Tvivl om, at denne Stadfæstelse
var en Nødvendighed, ikke alene, og ikke engang væsentlig,
fordi Sagen formelt stod saaledes, at der ellers intet vilde
existere paa Fællesomraadet efter næste 1. Jan., men fordi den var
en Betingelse for at bevare Mod, Haab, Tillid og Sammenslutning
hos det danske Folk under den truende Krisis, og fordi han klart
saa, at Forfatningen kun var Paaskud for Tysklands Trusler og
eventuelle Indblanding, at dens Opgivelse ikke i nogen Maade vilde
forhindre den reale Tingenes Udvikling, hvor det netop var
af Vigtighed for Danmark at have noget at gjøre Indrømmelser paa.
Han modstod derfor ogsaa bestemt den «Pression», som Frankrig,
England og Rusland kort efter Tronskiftet anvendte ved særlige
Sendebud (General Fleury, Lord Wodehouse og Statsraad Ewers) i
Kjøbenhavn for at faa Novemberforfatningen hævet, skjønt de
erkjendte, at end ikke dette vilde kunne hindre Forbundsexekutionen
og Krigen. Stillingen var imidlertid bleven saa kritisk, at der
maatte træffes et bestemt politisk Valg, og H. forelagde Kongen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
