- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VI. Bind. Gerson - H. Hansen /
389

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenstjerne, Mogens, 1485-1569, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anerkjendelse hos Frederik I, som derfor indsatte ham til Medlem af
Krigskommissionen ved Broderens Side og i private Breve særlig
anbefalede ham at tage sig af Sagernes Ordning; tillige opfordrede
han ham til at søge at komme til Underhandling med Christian II’s
Landsknægte og faa Hæren opløst. Denne Opfordring fik stor
Indflydelse paa M. G.s Holdning og bidrog meget til, at man
indlod sig i Underhandlinger, ikke blot med Landsknægtene, men med
Christian II selv, hvoraf Resultatet som bekjendt blev, at Christian II’s
Hær opløstes, og han selv førtes ned til Kjøbenhavn for nærmere
at underhandle med sin Farbroder. At M. G. var meget ivrig for
at opnaa dette Resultat, er sikkert nok, og er han her gaaet
videre, end Kongens Breve til ham gave Anledning til, saa har
han vel stolet paa, at det skulde gaa denne Gang som i Aaret
1527, da han fik Akershus i sin Magt, nemlig at man bagefter vilde
godkjende, hvad han havde gjort. Selv drog han med Flaaden
tilbage til Kjøbenhavn; thi han havde faaet et længe næret Ønske
opfyldt, at forlade Norge, hvor han altid havde følt sig utilpas.
Han forlenedes med Malmøhus, som han tiltraadte i Avg. s. A., og
ægtede nu, i sit 48. Aar, Anne Sparre, Datter af Rigsraad Mourits
S. til Svanholm (Skurupgaard), der allerede var tilsagt ham 1531.
Derimod deltog M. G. ikke i Forhandlingerne i Kjøbenhavn om
Christian II’s Skæbne, hvorfor han ogsaa senere med Styrke
fremhævede, at han ikke havde nogen Skyld i Lejdebruddet, som han
synes at have misbilliget.

Under Forholdene efter Kong Frederiks Død sluttede M. G.
sig til Mogens Gjøe; han var saaledes blandt de Mænd, der
udvirkede Hans Tausens Tilbagevenden til Kjøbenhavn, og var Mellemmand
mellem Jørgen Kock paa den ene og Mogens Gjøe og Erik
Banner paa den anden Side under de Forhandlinger, der førtes om
at sætte Hertug Christian paa Tronen. Men i. Juni 1534, da
Oprøret i Malmø pludselig udbrød, lokkedes han under Venskabs
Maske til Jørgen Kocks Hus, hvor han blev tagen til Fange, og
Malmøhus blev jævnet med Jorden. Under sit Fangenskab
forfattede han et interessant Forsvarsskrift for sin Adfærd i Norge;
det er som’ næsten alt, hvad der skriver sig fra M. G.s flittige Pen,
kvikt og livlig skrevet; med Styrke hævder han, at han altid har
holdt sig Kong Frederiks Breve efterrettelig, og han omtaler lige
saa lidt som hans Broder Knud med et eneste Ord den saakaldte
mundtlige Kontraordre; men selvfølgelig gaar han let hen over de
svage Punkter, og Skriftet maa benyttes med Kritik. Da Grev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/6/0391.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free