Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenstjerne, Mogens, 1485-1569, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Med Kraft optraadte han som Almuens Talsmand mod Gejstlighedens
formentlige Overgreb; selv bliver han under disse Forhold
mere og mere «luthersk». Medens han 1530 under ét Ophold i
Danmark endnu ytrede, at det gaar sælsomt til. med Guds Ords
Tjenere der i Landet, skriver han Aaret efter, at det kunde være
meget godt, om de norske Biskopper, som da ventedes til
Danmark i Anledning af en Herredags Afholdelse, kunde faa noget af
Guds Ord at høre. Stadig frygtede han Angreb fra Christian II’s
Side, især da han erfarede, at Gustav Trolle forklædt som Bjærgmand
hemmelig gjennemrejste Landet. Fra Danmark fik han dog
stadig den Efterretning, at det paatænkte Angreb ikke gjaldt ham,
og da saa Sommeren 1531 var forbi, og Efteraarsstormene indfandt
sig, følte han sig mere tryg og sendte en Del af sin svage Besætning
omkring i Lenene for at indkræve Skatterne. Da kom
Christian II uventet til Oslo 9. Nov. 1531; alt faldt fra; selv havde M. G.
i Øjeblikket kun en Snes Mands Besætning i en til Dels forfalden
Fæstning; thi han blev som Lensmand kun knapt underholdt af
den sparsommelige Frederik I og havde selv maattet spæde godt
til af sit eget for at udbedre det afbrændte Slot noget.
Under disse Forhold tabte M. G. ikke et eneste Øjeblik
Fatningen. Han satte sig i Forsvarsstand, saa godt han kunde, og
nægtede at udlevere Fæstningen. Dog gik han (23. Nov.) efter
Forslag fra Christian II’s Side ind paa en Vaabenstilstand, saaledes at
han skulde overgive Slottet til Kongen ved Midfaste, hvis han ikke
inden den Tid fik Undsætning. Han sendte strax Bud til Danmark
om at faa blot 40 Mand snarest; han skulde nok sørge for,
at de kom ind paa Slottet, og virkelig lykkedes det ogsaa i en
mørk Vinternat i Jan. 1532 at faa 40 Landsknægte indsmuglede,
medens Christian II paa denne Tid med største Delen af sin Hær
var draget til Vigen. M. G. begyndte strax Fjendtligheder;
hævngjerrig, som han kunde være, hvorom ogsaa hans Breve vidne,
afbrændte han strax det lige over for liggende rige Cistercienserabbedi
paa Hovedøen, hvis Abbed havde sluttet sig til Christian II, og
tugtede med Liv og Lyst Oslos frafaldne Borgere. Christian II
betragtede ikke disse 40 Mand som en Undsætning og blev meget
forbitret over M. G.s «Troløshed». En Undsætning, som i April
forsøgtes af Peder Skram og Tile Giseler (ovfr. S. 22), mislykkedes
paa Grund af Isforholdene; men endelig 7. Maj kom den store
Undsætning under hans Broder Knud G. (S. 380).
M. G.s tapre og snu Forsvar af Akershus fandt fortjent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
