Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenstjerne, Knud Pedersen, o. 1480-1552, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forgjæves at faa Vaabenstilstand indtil Mikkelsdag for imidlertid at
kunne sætte sin Lensherre, Dronning Sophie, ind i Forholdene,
men maatte 22. Avg. overgive Slottet til Anders Bille og Mikkel
Blick, der vare sendte imod ham med en stor Krigsmagt, og blev
som Fange ført til Kjøbenhavn, hvor han nu udsonede sig med
Grev Christoffer og blev dennes Lensmand paa Krogen (Kronborg).
I Slutningen af Aaret deltog han i den skaanske Adels Felttog mod
de Tropper, som Kong Gustav havde sendt Christian III til Hjælp.
I Jan. 1535 blev han derpaa stævnet til Møde i Kjøbenhavn, men
tillige med en Del andre Rigsraader under den store Forbitrelse,
som den Skaanske Adels Frafald fra Greven havde fremkaldt, uden
videre tagen til Fange og 20. Maj ført til Malmø, hvor han sad
fængslet, indtil han i Jan. 1536 tillige med de øvrige fangne
Adelsmænd førtes til Meklenborg. Efter Kjøbenhavns Overgivelse i Juli
1536 overgaves han til Christian III, sad i nogen Tid som Fange
i Rensborg og senere i Kjøbenhavn, indtil han 28. Okt. fik sin fulde
Frihed mod at forpligte sig til Troskab mod Christian III og dennes
Slægt. Han fik strax sin Plads i Rigsraadet tilbage og blev
udnævnt til Marsk. Meningen hermed synes at have været, at han
skulde have afløst Hr. Tyge Krabbe som Rigsmarsk, og han kalder
sig i et Brev af 3. Dec. ogsaa «Danmarks Riges Marsk»; men Tyge
Krabbe beholdt dog Stillingen som Rigsmarsk; K. G. blev derimod
«Hofmarskal», og saaledes adskiltes fra nu af disse to tidligere
forenede Embeder.
Under Christian III indtog K. G. saaledes atter en betydelig
Stilling; 1537 fulgte han Kongen til Fyrstemødet i Brunsvig,
deltog 1539 i Forhandlingerne i Brømsebro med Gustav Vasa og
ledsagede 1548 den unge Hertug Frederik (II) paa dennes Hyldingsrejse
til Oslo. Ogsaa Kalundborg havde han 1536 faaet tilbage,
og i Aaret 1549 blev det ham, der her skulde faa Opsyn med den
fangne Christian II, med hvem han i sin Ungdom havde haft saa
mange baade gode og onde Dage. Aarene havde dog nu mildnet
dem begge; de nærmede sig begge stærkt det 70. Aar. Mod Kong
Christian synes K. G. ogsaa nu at have vist saa stor Lemfældighed,
som det gik an efter de Paalæg, han stadig modtog om at passe
godt paa Fangen. Den tidligere saa strænge og voldsomme Mand
var ogsaa bleven gudfrygtig. Han har saaledes efterladt sig en
lang Salme «om vor kristelige Tros Artikler og besynderlig om vor
Herre Jesu Christi Pines Historie». Hverken Indhold eller Form
bærer mindste Spor af poetisk Begavelse; men Peder Palladius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
