Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyldenstjerne, Knud Pedersen, o. 1480-1552, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sverige for at fremskynde den af Kong Gustav lovede Hjælp. Han
skal have været meget ivrig for at faa Søren Norbys fangne
Medhjælper Otte Stigsen (Ulfeldt) henrettet, af Forbitrelse over, at denne
havde ladet afbrænde Lyngbygaard i Skaane, der havde tilhørt den
1523 afdøde Jens Holgersen Ulfstand, med hvis Datter Sidsel K. G.
fik denne Gaard i Besiddelse; men, tilføjer Sagnet, da Otte Stigsen
lovede at vise ham, hvor en af Christian II efterladt Skat af arabisk
Guld var gjemt, fik han ham benaadet, men nu kunde Otte Stigsen
ikke finde Skatten, hvorover K. G. maatte døje megen Spot af sine
jævnlige. Sagnet er dog vist upaalideligt; i alt Fald synes K. G.
først o. 1528 at være bleven gift med Sidsel Ulfstand.
l Avg. 1525 ombyttede K. G. Vordingborg Len, som Henrik
Gjøe nu fik (ovfr. S. 29), med Kalundborg og blev 1529 optagen i
Rigsraadet. Som Rigsraad ledsagede han samme Aar Kongens Søn
Hertug Christian paa dennes bekjendte Rejse til Norge for at ordne
de urolige Forhold i dette Rige. I Maj 1531 maatte han afstaa
Kalundborg Len til Mogens Gjøe, men forlenedes til Gjengjæld med
Nykjøbing Slot paa Falster, der hørte til det Enkegods, der var
bestemt for Frederik I’s Dronning Sophie. Som Lensmand her fik
han en Del at gjøre med Graabrødrenes Opgivelse af deres Kloster,
uden dog selv endnu at have sluttet sig til Luthers Parti. Da
Christian II i Juli Maaned 1532 var bragt til Kjøbenhavn, overdroges
det K. G. tillige med Otte Krumpen og et Par holstenske Raader
at føre den ulykkelige Konge til Sønderborg (9. Avg. 1532). Det
var første Gang, de atter saas siden Dyvekes Dage. Sit Had til
Kongen skal han ved denne Lejlighed have vist paa en raa Maade,
i det han med voldsom Haand rev det gyldne Vlieses Ordenskjæde
af Kongens Hals, ja endog skal have trukket ham i Skjægget, en
Raahed, der fremkaldte stor Forbitrelse mod ham hos Christian II’s
Tilhængere.
Paa Herredagen i Kjøbenhavn 1533 efter Kong Frederiks Død
sluttede K. G. sig til det katholske Parti; han var saaledes blandt
Hans Tausens Dommere. I Juni 1534 sendtes han i Anledning af
Grev Christoffers Angreb paa Holsten af det sjællandsk-skaanske
Raad til Hertug Christian (III) for at undskylde, at Raadet paa
Grund af de i Malmø udbrudte Uroligheder ikke for Øjeblikket
kunde yde Hertugdømmerne den traktatmæssige Hjælp. Her fra
vendte han tilbage til Kjøbenhavn til det til St. Hansdag
berammede Kongevalg; men da Grev Christoffer pludselig landede paa
Sjælland, ilede han tilbage til sin Forlening Nykjøbing. Han søgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
