Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gunnersen, Birger (Byrge), -1519, Ærkebiskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ærkebispen, holdt sin skjærmende Haand over dennes Fjender,
saa at B. ingen Vegne kom ad Rettens Vej. Ja, da B. i from
Ihukommelse af sin Barndoms Hjem havde optaget et Lindetræ med
en Himmel over (Himble Herred) i sit ærkebiskoppelige Vaabentegn,
klagede Niels Hacks Fætter Hr. Henrik Krummedige, der
ogsaa havde et Lindetræ i sit Vaaben, til Rigsraadet herover som
et Bevis paa Ærkebispens Hovmod. Værst blev det dog, da B.
ansaa det som sin Pligt at angive for Kong Hans, at Poul Laxmand,
den rige Ridder Oluf Stigsen (Krognos) og, som det synes,
ogsaa Niels Hack og flere andre Skaanske Adelsmænd ved Fastelavnstid
1500, altsaa lige efter Nederlaget i Ditmarsken, paa Poul
Laxmands Forlening Sølvitsborg skulde have indgaaet et Forbund
«paa Kongens argeste og værste». Følgen heraf blev, at Poul
Laxmand aabenlyst undsagde B. i Kongens Nærværelse og paaførte
ham Fejde. B. indgav da en heftig Klage over «Hr. Laxmand»
og Niels Hack, hvori han ikke direkte tog Beskyldningerne for
Højforræderi tilbage. Om Sagens LMfald vides kun, at Oluf Stigsen
med 36 Mededsmænd (3 Tyvltered) fralagde sig Beskyldningerne
for sit Vedkommende (Okt. 1501); men Sagen fik et Efterspil, da
Kongen det følgende Aar efter Hr. Laxmands Mord inddrog alle
hans Godser i Følge en Rigsraadskjendelse, hvori B. deltog, fordi
han skulde have staaet i forrædersk Forbindelse med Sverige og
i flere gode Mænds Nærværelse erklæret, at Kongen var Danmarks
Rige en skadelig Herre. Herved sigtes aabenbart til Sølvitsborg-Mødet.
Striden med Niels Hack fortsattes, indtil denne i Jan. 1508
paa Helsingborg Slot, hvor baade Kongen og B. da vare tilstede,
dræbtes af den da afdøde Oluf Stigsens Svigersøn, Anders Bille
(II, 200). Stridighederne med Niels Hacks Arvinger og den øvrige
skaanske Adel vedbleve dog stadig; ogsaa mod Kongemagten maatte
B. ligeledes flere Gange hævde Kirkens Sag. Allerede Kong Hans
begyndte 1504 en Proces med Ærkestolen om Bornholms Afstaaelse,
som B. dog fik forhindret. For øvrigt deltog B. som Rigsraadets
øverste Medlem selvfølgelig i Unionstidens mange Møder og
understøttede efter Evne Kongernes Bestræbelser for at vinde Sverige.
Men til Christian II blev hans Forhold efterhaanden spændt. Han
hævdede Kirkens Sag, da Christian II som Statholder i Norge
havde ladet Biskop Carl af Hamar fængsle, og søgte at faa
Biskoppen i sin Varetægt; men da B. derpaa allerede i Kong Hans’
Tid søgte at faa sin Kansler, Adser Pedersen, en borgerlig født
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
