Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gunnersen, Birger (Byrge), -1519, Ærkebiskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gunnersen, Birger (Byrge), –1519, Ærkebiskop,
var Søn af en fattig Landsbydegn (Klokker) i Lindebjærg Sogn i Himble
Herred, Nørre Halland. Hans Fødselsaar maa vel falde o. 1440 eller
lidt senere, siden han allerede fik sin første gejstlige Indvielse
(ordines minores) af Biskop Oluf Daa i Roskilde (d. 1461). Først
havde han gaaet i Skole i Varberg, senere i Roskilde, derpaa i
5 Aar i Skara. Efter at have fuldendt sin Uddannelse ved det
nylig (1456) oprettede Universitet i Greifswald, hvor han tog den
filos. Magistergrad, blev han Forstander for Domskolen i Lund,
hvorpaa han ved en gejstlig Velynders Hjælp 1474 blev yngste
Skriver i Christian T s Kancelli. 2 l/2 Aar efter (1477) blev han
Dronning Dorotheas Kansler, blev tillige Sognepræst i Kalundborg,
hvor Dronningen i sin Enkestand ofte opholdt sig, Kannik i
Lund og til sidst Ærkedegn i Roskilde, den højeste Stilling ved
Domkapitlet. Efter Dronning Dorotheas Død (1495) blev han
strax Kansler hos Kong Hans’ Dronning, Christine, og derpaa
7. Juni 1497 valgt til Ærkebiskop i Lund. Aaret efter fik han
pavelig Bekræftelse paa denne Stilling, hvormed Værdighederne
som pavelig Legat og Sveriges Primas vare forbundne.
Den fattige Degns Søn havde saaledes ved egen Dygtighed
og heldige Omstændigheder opnaaet den højeste Stilling i den
nordiske Kirke. Han skildres som lille af Væxt og uanselig i hele
sit Ydre, jævn af Sæder og Væsen; men dog forstod han med en
forbavsende Kraft at hævde sin og Kirkens Stilling under de
vanskeligste Forhold. Han kom strax i en heftig Strid med saa godt
som hele det skaanske Aristokrati, der paa mange Maader forgreb
sig paa Kirkens Ejendomme, især med sin adelige Forgænger
Jens Brostrups mange Slægtninge, der imod givne Løfter havde
faaet de fleste af Ærkesædets Hovedgaarde og Ejendomme i Pant
eller Forlening. Uden at have adelige Venner at støtte sig til
begyndte B. strax en ihærdig Kamp herimod i Ærkestolens Interesse;
han maatte da gjøre St. Laurentii Dug bredere, som han
kaldte det, *c: holde en væbnet Styrke saa stor som ingen tidligere
Ærkebiskop, hvilket for øvrigt ogsaa kom Kongerne til gode under
deres Kampe med Sverige. Hans værste Modstander var den
voldsomme Rigsraad Niels Hack til Hikkeberg, gift med Jens
Brostrups Broderdatter, en Mand, der paa mange Maader forgreb
sig paa Kirkens Ejendomme, og med hvem Ærkebispen strax 1497
kom i en ligefrem Fejde. Rigshofmesteren selv, Poul Laxmand, der
som Ejer af Aagerup i Skaane ogsaa var kommen i Strid med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
