Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goldschmidt, Meïr, 1819-87, æsthetisk og politisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lykkedes dog ikke «Korsaren». Kierkegaard tog den med bitter
Alvor, hans efterladte Optegnelser vidne om den Lidenskabelighedens
Virtuositet, hvormed han varierede og atter varierede
Udtrykkene for sit Forhold til Bladet: at han var bleven udskjældt
paa Bestilling, og sin Foragt for dets Udgivers Færd: at G. var
modig bag lejede ansvarhavendes Ryg og tjente mange Penge ved
dette Fejhedens Mod. I sit offentliggjorte Svar sammenlignede
Kierkegaard «Korsaren», som stedse kunde være sikker paa at beholde
det sidste Ord i sine Udfald mod honnette Mennesker,
med et offentligt Fruentimmer, der altid er vis paa at beholde
Fortovsret, han talte om Bladets «repræsenterende Sjovere» og om
dets litterære Foragtelighed. Lad være, at der her som saa
hyppig hos Kierkegaard var noget sygelig overdrevent i den
Halsstarrighed, hvormed han spandt sig ind i sin Tankegang, – hans
ethiske Personlighed var saa uantastelig og hans litterære Avtoritet
saa grundfæstet, tilmed anerkjendt af «Korsaren» selv paa smigrende
Maade, at hans Dom faldt over G. med knusende Vægt. Ved
Efteraarstide solgte han «Korsaren», hvis sidste Aargang havde
indbragt ham 4000 Rdl., for en Sum af 1500 Rdl. Denne suppleredes
med Honoraret for et Bind Fortællinger, og saaledes udrustet
tiltraadte G. en Udenlandsrejse «for at blive af med Vittigheden
og lære noget». Rejsen gik over Hamborg og Leipzig, hvor han kom
sammen med radikale Politikere som Robert Blum, Arnold Ruge
og Julius Frøbel, til Wien, hvor han levede sammen med Castelli,
Kompert, Grillparzer og Saphir, der fra over Venedig og Florents
til Rom. Efter et Ophold her og paa Sicilien kom han i Juni
1847 til Genf, og her blev ved en Samtale med den reformerte
Præst Piguet, ham selv ubevidst, «Grundlaget til «Nord og Syd»
med dets halvkristelige Farve» lagt. I Okt. 1847 var G. atter i
Kjøbenhavn, og i Dec. s. A. udkom 1. Hæfte af Maanedsskriftet,
der kort efter, da Tronskiftet gjorde Ende paa Censur og Pressesager,
udgik som Ugeblad. De mange Bind af «Nord og Syd»
indeholde en Del æsthetisk Produktion og talrige kritiske Artikler,
men sin væsentligste Betydning skylder Tidsskriftet sine sociale
Udtalelser og sin politiske Holdning; Karakteristikken af G. i denne
Henseende – ogsaa hvad det senere periodiske Skrift «Hjemme
og ude» (1861) angaar – tilfalder en anden Pen, og vi vende os
nu til G.s digteriske Produktion.
Denne var allerede begyndt i Korsartiden med Fortællingen
«En Jøde», som blev skreven i Aarene 1843-45. G. inkorporerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
