Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goldschmidt, Meïr, 1819-87, æsthetisk og politisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vid og hensynsløse Fornægtelse af al Personsanseelse. Angrebene
paa Kongen og Regeringsforanstaltningerne satte Domstolene i
Bevægelse, men mange offentlige Mænd vaandede sig i Stilhed under
«Korsarens» Spot, der føltes des mere, jo talentfuldere dens
ætsende Saft var blandet, og det var næppe mange oprigtige Beklagelser,
der bleve G. til Del, da Højesteret i Juni 1843 gik til Kjærnen af
Sagen, fejede Straamændene til Side og dømte G. «som formentlig
Redaktør og Udgiver af «Korsaren» » for 4 beslaglagte Artikler til 6
Gange 4 Dages Fængsel paa Vand og Brød foruden livsvarig Censur
og 200 Rdl.s Mulkt. G. erfarede dette Udfald i Malmø paa
Hjemrejsen fra Studentermødet i Upsala; han afsonede Straffen under ret
komfortable Omstændigheder og med en saa lempelig Fortolkning
af Dommens Ordlyd, at han endog havde ondt ved at opdrive en
Drik Vand, da han en Gang paa Grund af Hovedpine ønskede en
saadan. Efter den første Gruppe af Straffedage begav G. sig lige
fra Fængselet til den italienske Opera paa Hoftheatret, hvor Ploug
og Giødwad ostentativt rejste sig op og gave ham Haanden,
«ligesom for at vise, at Absolutismens Domme ikke plettede».
Men hvad der plettede des mere og til sidst gjorde G. led
ved den hele Korsar-Virksomhed, var den moralske Dom, Søren
Kierkegaard fældede over den. Blandt Landets gode Navne var
Kierkegaards et af de faa, «Korsaren» havde skaanet, ja endog
behandlet med Pietet i sin Omtale af Psevdonymernes Forfatterskab.
Saa meget mere overraskende kom Slaget, da Kierkegaard udfordrende
greb en Lejlighed til at udgyde sin Indignation over Bladet.
P. L. Møller, der havde været en af dets Medarbejdere, havde i
2. Aargang af sin «Gæa» fingeret «Et Besøg i Sorø» som Ramme
om nogle kritiske Udtalelser angaaende «Enten-eller» og «Stadier
paa Livets Vej». I «Fædrelandet» for 27. Dec. 1845 betegnede
«Frater Taciturnus» (S. Kierkegaard) Slutningen af denne Artikel som
«et af disse væmmelige Korsar-Angreb paa fredelige, respektable
Mænd, der i hæderlig Ubemærkethed røgte hver sit Kald i Statens
Tjeneste», samt udtalte Ønsket om, at han nu snart maatte komme
i «Korsaren», thi «det er virkelig haardt for en stakkels Forfatter
at staa saaledes udpeget i dansk Litteratur, at han er den eneste,
som ikke udskjældes der». I sit følgende Nummer opfyldte
«Korsaren» dette Ønske i en vittig Artikel om den omvandrende Filosof
og hans Opdagelse af Bladets virkelige Redaktør, – «ubi spiritus,
ibi ecclesia», havde Kierkegaard skrevet, «ubi P. L. Møller,
ibi Korsaren». At faa Sagen drejet ind i en Vittighedspolemiks Spor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
