| 282 |
f. 1853, Skuespiller. Chr. Z., der er Søn af Blikkenslager Gerhard Z. og Marie f. Christensen (f. 1824 d. 1901), er født 27. Sept. 1853 i Kjøbenhavn; efter sin Konfirmation kom han i Guldsmeddelære, og skjønt Theaterlysten tidlig og sent fristede ham, stod han dog sin femaarige Læretid igjennem, men aldrig saa snart var han udlært Svend, før han opgav Haandværket for Theatret. 19. Jan. 1873 debuterede han i Horsens ved det Svendsenske Provinsselskab som Frantz v. Rambow i «Landmandsliv» og vandt sig hurtig ved sin unge Frejdighed og sit smukke Ydre en yndet Stilling i Provinserne. Direktør Th. Andersen fik Kig paa ham, og 9. Okt. 1876 havde Z. som Halling i «En Spurv i Tranedans» sin første Fremtræden paa Kasinotheatret i Kjøbenhavn; her udviklede han sig i Løbet af kort Tid til en næsten ideal Vaudevilleelsker: han var ung og kjøn, bevægede sig frit og let, saa glad og frejdig ud, sang frisk og muntert. Z. udvidede snart sit Virkefelt; hans Ungdom og Trohjærtethed førte ham til Æventyrskuespillene, hvor han navnlig som Christian i «Ole Lukøje» viste et skjælmsk-indtagende og komisk-rørende Humør, hans gode Sangstemme skaffede ham store Operetteroller som Orestes i «Orfevs i Underverdenen», Henri i «Cornevilles Klokker» og Griolet i «Tambourmajorens Datter», hans raske Fremtræden gjorde ham selvskreven til Folkekomediehelte som Ingomar i «Ørkenens Søn» og Svend Trøst i «Ridderen af
| 283 |
Efter 5 Aars Virksomhed paa Kasino engageredes Z. til det kongl. Theater, og her fremtraadte han første Gang 2. Sept. 1881 som Richard i «En Valkyrje». Z. kom hurtig ind i et omfattende Repertoire-, han var selvskreven til de sorgløse Vaudevilleelskere (Hammer i «Nej», Herløv i «Æventyr paa Fodrejsen») og til de lystige Ungersvende i det borgerlige Lystspil (Nikolaj Rejersen i «Sparekassen», Vandbye i «Gulddaasen»), og desuden anvendtes han som lyrisk Elsker i romantiske Skuespil (Thorstein i «Syvsoverdag », Tristan i «Kong Renes Datter»), skjønt hans Deklamation ikke var lydeløs, men af og til skæmmedes af en vis Smagen paa Ordene. Z. har end videre gjennemspillet adskillige af de Oehlenschlägerske Helte, og naaede han end ikke det fulde Udtryk for disses højbaarne Skæbnetrods, virkede han altid med en mandig Kraft; denne svigtede ham heller ikke, da han vovede sig i Kast med selve Hakon Jarl, som det dog ikke lykkedes ham at give nogen dybere Særtegning; hans bedste Ydelse inden for Oehlenschläger er ubetinget Oluf i «Dronning Margareta», hvor han forenede lyrisk Varme med vederhæftig Uerfarenhed. Den mandige Kraft, Z. besidder, er ogsaa kommen ham til gode ved Fremstillingen af de stærke oprindelige Følelser hos uciviliserede Folkekarakterer som Nikita i «Mørkets Magt», medens han paa den anden Side i de senere Aar har vidst at omsætte den til rolig Myndighed i en Del Dramafædre; han raader ogsaa over en komisk Aare, der bl. a. har givet sig til Kjende i letkarikerede Levemænd (Grev Maagenhjelm i «Den kjære Familie»). — Z., der udnævntes til kongl. Skuespiller i April 1890, befinder sig i Øjeblikket i den vanskelige Overgang mellem ung og gammel: Aarene, der ikke ere gaaede sporløst hen over hans Spænstighed, besværliggjør ham de unge Roller, uden at han endnu har fundet sig til rette i det ældre Rollefag.
Z. er gjentagne Gange optraadt som Gjæst i Norge: paa Theatret i Bergen 1889 og 1898 og paa Nationaltheatret i Christiania 1897 og 1898; han har desuden hyppig ledet Sommerrundrejser i de danske Provinser af Skuespillere fra det kongl. Theater; da han med et saadant Selskab i Juni 1894 vilde give Forestillinger i Slesvig, udvistes han og hans Fæller af Kongeriget Preussen. — 1895—98 var han Formand for »Skuespillerforeningen».
| 284 |
Z. ægtede 11. Maj 1876 Alphonsa Steinbecker (f. 14. Sept. 1853), Datter af Skræddermester Johannes S. (f. 1808 d. 1854).
Arthur Aumont.
