Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschlager, Adam Gottlob, 1779-1850, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af en ligesom nyskabt Menneskenatur, en Universalpoesi, der ikke
lader sig binde af nogen national Begrænsning.
Efter Udgivelsen af «Poetiske Skrifter» begyndte O. i Eftersommeren
1805 med offentlig Understøttelse en mere end fireaarig
Udenlandsrejse over Halle, hvor Steffens boede som Professor ved
Universitetet, Berlin og Weimar, hvor han omgikkes Goethe, til
Dresden og der fra (Efteraaret 1806) til Paris. Her blev han i
over halvandet Aar til Sommeren 1808, tilbragte den følgende
Vinter hos Mme. Staël-Holstein paa hendes Ejendom ved Genfersøen,
rejste i Foraaret 1809 til Italien, hvorfra han saa samme
Efteraar vendte tilbage til Danmark. Af større Værker skrev han
paa Rejsen «Hakon Jarl» i Halle, «Thors Rejse» og «Baldur hin
gode» i Weimar og Dresden, alle tre udgivne under Titelen
«Nordiske Digte» 1807, «Palnatoke» og «Axel og Valborg» i Paris
og «Correggio» (paa Tysk) i Italien.
Til Forskjel fra Ungdomsdigtningen er denne Digtning fra
den store Udenlandsrejse, i hvilken O. selv mente at have naaet
sin Modenhed, i Behandlingen af Stoffet mere objektiv og, i alt
Fald i Valget af Æmner, mere udpræget nordisk. Værkerne fremtræde
ikke mere som Afspejlinger af eller Fantasier over Digterens
personlige Situation, men i det O. nu vælger Tragedieformen for
sin Poesi og tager Schiller mere end Shakspeare til Mønster,
betegner han (i Forordet til «Nordiske Digte») den historiske Bedrift
som den højeste Gjenstand, en Digter kan bringe paa Theatret.
Overgangen i Produktionen belyses klart derved, at «Hakon Jarl»,
som er det Værk, hvori O. renest har opfattet og fremstillet et
betydningsfuldt Æmne af Nordens Historie, efter den første Plan
skulde have heddet «Olaf Trygvason» og paa en mere subjektiv
Maade afspejlet den ny Aands Sejr over en gammel ligesom i
«Aladdin»: som den lykkelige Helts Sejr over den af Lykken
forladte Modstander. Fuldkomne Fremstillinger af en saadan objektiv
Poesi ere de to under Goethes Indflydelse og Paavirkning fra græsk
Kunst fremkomne Værker, som i ren kunstnerisk Henseende ere O.s
ypperste, Tragedien «Baldur hin gode» (i græsk Stil) og Eposet
«Thors Rejse til Jotunheim» (i gotisk Stil) hvori «Tilværelsens
Grundakkorder» Modsætningen mellem Liv og Død («Baldur») og Kraft
og Stof («Thor») have faaet plastisk Skikkelse. Nøjere knyttede
til Forhold i Tiden og til Digterens Personlighed ere Tragedierne
«Palnatoke» (med Tilslutning til det 18. Aarhundredes Humanitetsideal
og Protest imod den halvkatholske tyske Romantik) og «Axel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
