Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschlager, Adam Gottlob, 1779-1850, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Steffens (XVI, 350) at kjende og skrev paa hans Raad i Stedet for
Fortællingen et Bind «Digte», der udkom til Julen 1802, og som i
flere Henseender betegner Udgangspunktet for den danske poetiske
Litteratur i det 19. Aarhundrede. Det Arbejdsmod og den Selvtillid,
som ingen af hans Venner her hjemme, hverken Ørstederne,
Brødrene Mynster eller A. B. Bentzon (II, 66), der hver paa sin
Vis dæmpede ham ved deres Sagtmodighed eller lammede ham
ved deres Ironi, formaaede at meddele ham, og som selv Slaget
d. 2. April kun havde givet ham en forbigaaende Følelse af, det
gav den sex Aar ældre Filosof ham med sin ildfulde og personlige
Veltalenhed, hvormed han befriede ham fra Tidens «Overtro paa
det nyttige» og lærte ham at tro paa «Poesiens Værd». Jeg gav
ham ham selv, har Steffens sagt. Ud fra en saadan - man
kunde sige: Barnetro paa Kunstens Betydning for Livet, en
personlig «Renæssance»-Følelse af den inderligste Art, frembringer
han i Aarene 1802-1805 sin Ungdomsdigtnings en mageløs
Romantik, hvori det er lykkedes den unge Digter at give de fra Steffens
og Tyskland stammende filosofiske Ideer fuldt poetisk og nationalt Liv.
Her er, foruden en Række stemningsfulde og farverige Romancer
over nordiske Æmner, Digtet «Guldhornene», skrevet umiddelbart
efter den første døgnlange Samtale med Henrich Steffens,
hvis ophøjede Billedsprog udtaler det for det hele følgende
Aarhundrede afgjørende Brud med den rationalistiske Kunstopfattelse,
og det lille lyriske Drama «St. Hansaftens-Spil» (begge i «Digte
1803»), der i en fordringsløs Form indeholder en betydningsfuld
Poesi, som ved sin Forening af en inderlig Følelse og et spottende
Lune ikke blot har givet Tonen til en Del af den senere danske
Romantik, men det første litterære Udtryk for Nationalkarakteren.
Og her er – i «Poetiske Skrifter» (1805) – Ungdomskaadheden
i Skuespillet «Frejas Alter», den fromme Naturbetragtning i
Romancerne i «Langelandsrejsen» og «Jesu Christi gjentagne Liv i
den aarlige Natur» og, ikke mindst, Forherligelsen af den stærke
skabende Kunstnergenius i Modsætning til den matte Flid og de
selvsyge Drømme i Hovedværket «Aladdin» og, i en mandigere
Form med stærkere Fremhævelse af det kunstneriske Arbejde, i
den romantisk omstemte nordiske Fortælling «Vaulundurs Saga»
– tilsammen en fuldstændig Kreds af Poesier, som ved sin
dristige Forening af Modsætninger betegner en fri og fuld Udfoldelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
