- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
216

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Worsaae, Jens Jacob Asmussen, 1821-85, Musæumsdirektør, arkæologisk og historisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

«Fra Sten- og Broncealderen i den gamle og den nye Verden» 1879
(begge i «Aarb. f. n. Oldk.»). End videre samlede han for anden
Gang den arkæologiske Viden i en Hovedsum i Skriftet «Nordens
Forhistorie» (1881). Endelig skyldes der W. et betydeligt Antal
af populære Skrifter. Alle disse Arbejder have endnu betydeligt
Værd. Uheldigt var derimod, som W. senere selv erkjendte,
Forsøget paa at benytte den nordiske Mythologis Fortællinger som
Forklaring til Fremstillingerne paa Guldbrakteaterne (Aarb. 1870),
og det samme gjælder det (ikke udkomne) Arbejde, hvori han»
vilde tyde Guldhornene paa lignende Maade.

Det var saaledes en rig og stor Virksomhed, som det blev
W.s lykkelige Lod at udfolde. Som han var Sjælen i alle Foretagender
i hans Fag her i Danmark, var han vort Lands højt
hædrede og af alle anerkjendte Repræsentant paa en lang Række
af arkæologiske Møder i Ind- og Udland (i Kbhvn. 1869). Mange
mindre Rejser foretog han, og talrige af hans Skrifter naaede den
Anerkjendelse at blive oversatte til et eller flere fremmede Sprog.
Til Kongehuset vedblev han at staa i nært Forhold, og det var
vistnok personlig Paavirkning, der bevægede ham til i 1874 at
indtræde som Kultusminister i Ministeriet Fonnesbech. Ministeriets
fra dets Forgænger arvede meget vanskelige Forhold gjorde det
umuligt at gjennemføre nogen Lov af Betydning. Skjønt ukjendt
med de politiske Forhold gjorde W. god Fyldest, men foretrak
dog, da Ministeriet gik af i Forsommeren 1875, at træde tilbage i
sine tidligere Stillinger. Da Ministerstillingen hindrede ham i, som
oprindelig bestemt, at ledsage Kongen til Islands Tusendaarsfest,
udfyldte, efter W.s Forslag, Jap. Steenstrup hans Plads.

Om W.s Personlighed er Eftertidens Dom sjælden enstemmig.
Han ejede en overlegen administrativ Dygtighed, parret med en
stor Hensynsfuldhed over for andre. Som Embedsmand var han
præcis og hurtig, i sin Dom mild og overbærende. Hans hele
Virksomhed var baaret af en dyb Fædrelandskjærlighed, der dog
ikke hildede hans Evne til at se paa Udlandet uden Fordom.
Han havde en lykkelig sproglig Form i Skrift som i Tale, i den
videnskabelige Diskussion, som ved den festlige Højtid. Hans
Optræden var formfuld. Modstanderne vidne, at han var ridderlig
og nobel. Alt dette, hvoraf ogsaa hans Ydre bar Præget,
maatte gjøre ham til en tiltalende Personlighed, og det er da
ogsaa sikkert, at han, trods sin hurtige og glimrende Løbebane,
kun tiavde faa Uvenner. Fremmed for al Smaalighed som han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free