- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIX. Bind. Vind - Oetken. Rettelser og Tilføjelser. C. F. Brickas Biografi /
215

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Worsaae, Jens Jacob Asmussen, 1821-85, Musæumsdirektør, arkæologisk og historisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arbejde foregaa uden større Brydninger. Denne Virksomhed kan
en senere Tid ikke noksom paaskjønne.

Delingen mellem Musæet og Direktionen for Mindesmærkernes
Bevaring bibeholdt han ogsaa efter 1866. Strax efter sin foran
omtalte Udnævnelse i 1847 begyndte han en lang Række af Rejser
rundt om i Landet, saaledes at alle de betydelige Mindesmærker
bleve besete. Han paabegyndte de to Arbejder, der maatte sættes
i Gang, den lovformelige Fredlysning og, for de middelalderlige
Monumenter, Restavreringen under kyndig Ledelse. Der var allerede
for de Mindesmærker, som ligge paa Stats- og Herregaards-jord,
naaet langt frem, da W. i Erkjendelse af, at Fuldendelsen af
Arbejdet dog overgik en enkelt Mands Kraft, i 1873 fik organiseret
en gjennemgribende Undersøgelse af hele Landet i Forbindelse
med Fredlysning af de vigtigste Monumenter, hvorom man
herved fik Kundskab, i det han bevægede Rigsdagen til hertil at
yde en betydelig, senere stadig fornyet Bevilling (se herom: «Om
Bevaringen af de fædrelandske Oldsager og Mindesmærker i Danmark
(1877) af J. J. A. W.; Fortegnelse over Mindesmærker, fredlyste
1876-85 (udg. officielt af Musæet)). Paa hans Virksomhed ved
de kirkelige Mindesmærker bleve de skiftende personlige Forhold
derimod ikke uden Indflydelse, i det i 1861 de vigtigste
middelalderlige Mindesmærker, især Domkirkerne, henlagdes under en
særlig Kommission, hvori W. ikke havde Sæde. Dette varede dog
kun til Høyens Død faa Aar efter, i det W. da indtog hans Plads
og dermed atter fik Ledelsen. Endelig skal det, skjønt det blev
uden praktiske Følger, anføres, at han 1879 indtraadte i den
Kommission, som, efter at et Regerings forslag havde lidt Skibbrud,
skulde fremsætte Forslag om Nybygninger for de offentlige
Samlinger. W. udarbejdede til den udførlige Kommissionsbetænkning
detaillerede Planer for et nyt Musæum, som han mente bedst
kunde henlægges til Pladsen foran Rosenborg.

Samtidig fortsattes ogsaa den videnskabelige Forfattervirksomhed,
om end, som det maatte ventes, i noget mindre omfattende
Grad. I 1852 blev han Medlem af Videnskabernes Selskab og
1860 af det kongl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og
Sprog. Inden for Oldskriftselskabet foretog han fra 1866 et
Reorganisationsarbejde og førte det ind i det Spor, som siden er fulgt.
Af hans egne Arbejder fra denne Periode skal nævnes som de
betydeligste: «Ruslands og det skandinaviske Nordens Bebyggelse
og ældste Kulturforhold» (1872), samt det endnu mere omfattende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:33:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/19/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free