Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tausen, Hans, 1494-1561, evangelisk Reformator og Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans derom udstedte Forordning, kunne vi ikke oplyse. Derimod
vide vi med Vished, at han i Nov. 1516 blev immatrikuleret i
Rostock, og at han her fuldendte sit egentlige akademiske Kursus,
i det han 1517 tog Bakkalavr- og 1519 Magistergraden. At han
har nydt Anseelse som en af de dygtigste studerende, skjønnes
deraf, at det i Sommersemesteret 1520 blev overdraget ham at holde
Forelæsninger over Aristoteles’ «Oeconomica» efter Leonardus
Aretinus’ latinske Oversættelse. Naar det i Biskop Hans Laugesens
Gravskrift over H. T. siges, at han en Tid studerede i Løwen og
Køln, men fandt sig lidet tilfreds der, maa dette Studieophold
formodentlig henlægges til 1520-21. I Okt. 1521 blev han indskreven
ved Kjøbenhavns Universitet «ad theologicæ facultatis professionem»,
hvilket vistnok maa forstaas saaledes, at han er bleven Læsemester i Theologien, i det hans Ansættelse som saadan maa antages at have staaet i Forbindelse med Christian II’s kjendelige Bestræbelse for at forsyne Universitetet med en Kreds af Lærere, der havde
Sind og Evne til at fremme de humanistiske Studier og derigjennem
ogsaa den kirkelige Reformation. Naar H. T. 9 Aar senere i et
Fejdeskrift mod sin bitre Modstander Lektor Poul Helgesen (VII,
294) ytrer om denne: «Vi have fortæret saa meget Brød tilsammen,
at han kjender mig ikke saa balstyrig og ufredsom, at jeg vilde
gjøre et Menneske ondt, dersom jeg end kunde», saa maa dette
nøje Kjendskab mellem de 2 Mænd, som siden bleve Anførerne for
de kæmpende Partier i den danske Kirke, vistnok henføres til den
Tid, da H. T. stod som Lærer ved Universitetet. Kong Christians
Flugt i April 1523 og den Forstyrrelse i alle Forhold, som derved
indtraadte, synes imidlertid for H. T. at have været Signalet til
Opbrud fra Kjøbenhavn; thi en Maaned senere blev han indskreven
ved Universitetet i Wittenberg, der kjendelig har draget ham til
sig med den magnetiske Kraft, denne Højskole paa hin Tid øvede
over saa mange ældre og yngre studerende, som havde faaet Øjet
og Øret opladt for det nye, som trængte sig frem, og som H. T.
sikkert allerede under sit fleraarige Ophold i Rostock var bleven
berørt af. «Med utrolig Lærelyst hørte han nu Luther paa 2. Aar»,
siger hans Gravskrift, «men saa blev han kaldt tilbage til
Fædrelandet, før han ventede det.» At Prioren i Antvorskov har ønsket
ham fjærnet fra Reformationens Brændpunkt som og fra Christian II
og dennes protestantiske Ledsagere, der jævnlig færdedes i
Wittenberg, medens H. T. studerede her, er jo ikke usandsynligt. En
gammel Beretning siger dog, at han ved sin Hjemkomst til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
