Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tausan, Christian Madsen, -1680, Biskop - Tausen, Hans, 1494-1561, evangelisk Reformator og Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig Tausan eller Tausen, har man antaget, at det havde sin Grund
i Slægtskab med Hans Tausen. Han blev Sognepræst til
Lyderslev 1635 og s. A. Magister, 1637 Slotspræst i Kjøbenhavn, 1643
Sognepræst til Kjøge og Provst i Ramsø Herred. Han deltog i
Rigsdagen 1660 og kom i Yndest hos Frederik III, der 1661 udnævnte
ham til Biskop i Stavanger. 1668 blev han Dr. theol. bullatus, og
1671 var han tilstede ved Christian V’s Kroning og fik her Stiftets
største Landskald, Øjestad, lagt til Bispestolen. At han blev udsat
for heftige Overfald af en Adelsmand, Bernt Orning, kunde paa
den Tid ikke forundre, heller ikke, at han i Kapitlet fik se
adskillige Prøver paa den Raahed, der endnu herskede i mange
Præstegaarde, eller at der blev stor Møje med Skolen i den nyoprettede
Stiftsstad, Christianssand. Der blev for ham ikke Tale om at flytte
Bispesædet, og han var saaledes den sidste af Stiftets Biskopper,
der residerede i Stavanger, hvor han døde 1680 (begravet 26. Sept.).
Gift 1. med Anna Jeger, Datter af Claus Hansen J., Sognepræst
til Taarnby (d. 1639), 2. med Mette Hansdatter (f. i Middelfart 10.
Avg. 1597, d. 2. Marts 1679).
Faye, Christianssands Bispe- og Stiftshist. S. 249 ff.
Wad, Dimitt. fra Herlufsholm II, 45 ff.
D. Thrap.
Tausen, Hans, 1494-1561, evangelisk Reformator og Biskop.
Naar vi overskue Rækken af de Mænd, der banede Vej for den
lutherske Reformation i vort Fædreland, er der ingen, som
indtager en mere fremtrædende Plads end H. T. Han var født i
Birkende mellem Odense og Nyborg. Sagnet fortæller, at Faderen,
der skal have været Smed, var en kløgtig Mand, der forstod at
uddrage Myrejærn af Mosejorden, hvorfor han blev anset for en
Troldmand af de uvidende Bønder og dræbt af dem. I Følge et
andet Sagn slog Faderen sin 12aarige Søn ved Ploven – rimeligvis
fordi han havde større Lyst til Bogen end til at være
«Plovkjøring» –, hvorfor H. T. løb hjemme fra og kom til Odense,
hvor han blev optagen i Skolen. I Følge samme Beretning begav
han sig efter et Aars Forløb til Slagelse Skole, hvor han tilbragte
nogle Aar, indtil han kunde indtræde i det nærliggende ansete og
rige Johanniterkloster i Antvorskov, som den Gang styredes af
Prioren M. Eskil Thomesen. Her maa man have skjønnet, at den
unge Munk besad gode Anlæg, da han, 22 Aar gammel, blev sendt
udenlands for at studere. Om han forud har tilbragt en Tid ved
Kjøbenhavns Universitet i Overensstemmelse med den af Kong
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
