Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syv, Peder Pedersen, 1631-1702, Sprogmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rimefærdighed og klassisk Lærdom ikke ere nok, men der maa ogsaa
Inspiration til. Som Exempler til disse poetiske Theorier tilføjer
han et Anhang af egne og oversatte Digte, der vise, at var
han end selv ingen Digter, saa havde han dog set sig godt om i
fremmed, især tysk, Poesi, med aabent Blik for, hvad der var ved
at arbejde sig frem. Indholdet er højst ubetydeligt, mest
Lejlighedsvers af den almindelige Art; men i Formen nærmer S. sig til
den nys opstaaede Nürnberger-Digterskole, som i Modsætning til
den tidlige tyske Renæssances Alexandrinerstivhed og koldt
regelmæssige Efterligning af Klassikerne vilde give Poesien mere Liv
og Afvexling ved Optagelse af nye Digarter, ved kunstigere
Versemaal og billedlig, malende og antithetisk Stil. Hos en tung og
ubehændig Versemager, som S. var, udartede disse poetiske
Kunster og «artige Vendinger» endnu mere end hos de tyske
Forbilleder til søgt og dunkelt Legeværk. Hans Vers betegne en
stærk Tilbagegang fra hans lidt ældre samtidige Bordings (lette og
jævne Klarhed, og selv i Prosa, i Fortaler og Tilegnelser, forfalder
han ofte til en snørklet sententiøs Lapidarstil. Men en ny Retning
anviser han lige fuldt, bl. a. i de første danske Epigrammer, i sin,
rigtignok højst uheldige, Benyttelse af den endnu sjældne
Sonnetform og i vor tidligste originale bukoliske Digtning, Hyrdesamtalen
mellem Harald og Sylvius, i alle Henseender Samlingens
betydeligste Stykke, som i Efterligning af Virgil behandler Danmarks
Tilstand under Svenskekrigene.
Aaret efter kaldedes S. til Præst for Hellested i Stævns, hvor
han ægtede Formandens Enke(?), Karen Andersdatter Hoff (d. 1699),
en Præstedatter fra Rynkeby i Fyn. Hun bragte ham Midler, men
ogsaa en Stifsøn; selv fik han 3 Børn inden sin Død, 17. Febr.
1702. I sin Præstegaard levede han i stille Flid og gode Kaar og
samlede foruden Oldsager og Mønter et fortrinligt Bibliothek, som
særlig har været ham til Støtte ved de Forarbejder til et dansk
Boglexikon («Boglade»), der selv i den fragmentariske Skikkelse,
hvori han efterlod dem, endnu have Betydning. Embedet levnede
ham baade Tid til lærde Sysler og til videnskabelige Forbindelser
med Antikvarerne Torfæus og Arne Magnussen, Sprogmændene
Hans Ravn, Erik Pontoppidan i Kjøge, Gerner i Birkerød og
Laurids Kock i Ringsted, siden Præst paa Refsnæs, med Biskop Jens
Bircherod, Dr. Otto Sperling og i de senere Aar med Digteren
Jørgen Sorterup, der blev hans Nabo i Lyderslev. Dog udkom
først 1682 et nyt Arbejde fra S.s Haand, nemlig hans «Danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
