Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sylow, Nicolaj Christian Herholdt, f. 1849, Jurist. - Syv, Peder Pedersen, 1631-1702, Sprogmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omfattede næsten alle Dele af Landet (1886 Laaland, 1889 Kjær
og Fleskum Herreder, 1890 Maribo Amt, 1891 Hjørring Amt, 1892
Svendborg Amt, 1895 Viborg Amt og Assens Amtsraadskreds, 1896
Aarhus Amt). Som Forhørsdommer (Dommene i Kommissionssagerne
afsagdes i Regelen ikke af S. alene) har han lagt betydelige
Evner for Dagen, og han har utvivlsomt bidraget væsentlig
til at formindske Antallet af paasatte Ildebrande. Men man
indvender imod ham, at han kun skal have naaet dette Resultat ved
en meget stærk Udnyttelse af de Magtmidler, som den gjældende
Straffeproces stiller til Dommerens Raadighed. – 1875 ægtede S.
Eleonora Vilhelmine Marie Falck (f. 24. Jan. 1849), Datter af
Kapitajn i Artilleriet A. F.
Universitetsprogr. t. Reformationsfesten 1880.
Poul Johs. Jørgensen.
Sylvius, Johannes, d. 1637, s. Skov, Hans (XVI, 61).
Syv, Peder Pedersen, 1631-1702, Sprogmand, Poet og Antikvar,
var vistnok Søn af Fæstebonden Peder Olufsen i Kirke-Syv
ved Roskilde og Anne Mortensdatter. S. blev født 22. Febr.
1631 og Student fra Roskilde 1653; siden Hører ved vor Frue Skole
i Kjøbenhavn, hvorfra han 1658 forflyttedes til Rektoratet ved den
lille Latinskole i Næstved. Han synes at have været en dygtig
Lærer, der bragte Skolen op, skjønt hans Virksomhed faldt i de
bevægede Aar under Svenskekrigene og Enevældens Indførelse, og
han stod i nær Venskabsforbindelse med Præsten Hans Mikkelsen
Ravn, Tidens betydeligste Skolemand. Men ved Siden deraf
dyrkede han sproglige og poetiske Interesser, og i den gamle
Latinskolebygning i Næstved, der endnu for en Snes Aar siden stod
temmelig uforandret som et ærværdigt Fortidsminde, udarbejdede
han 1663 sine «Betænkninger om det cimbriske Sprog», det første,
varmt og livlig skrevne Forsøg paa videnskabelig Behandling af
Modersmaalet og tillige paa sammenlignende Sprogforskning. S.s
temmelig brogede sproglige Reflexioner føre ham ogsaa ind paa
Litteraturens og Poetikkens Omraade, hvor han ligesom overalt ellers
viser sig stærkt paavirket af de tyske Theoretikere Opitz og
Harsdørffer. Han udtaler sig om Poesiens historiske Udvikling og
dvæler ved Skjaldedigtning og Kæmpeviser, om de forskjellige
Digtarter og deres Stil, om Rimets Nødvendighed og –
naturligvis – Alexandrinerens Ypperlighed, om det poetiske Sprog og om
Fordringerne til en Digter, hvor han meget fornuftig fremhæver,
at man skal stole mere paa Øret end paa Regler, og at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
