- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
425

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schäffer, Friederich Christian, 1773-1843, Borgmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Allerede 1784 fik han Plads som Volontær under Finanskassedirektionen
og forblev under samme Direktion som Kopist og
Fuldmægtig indtil 1804. Imidlertid blev han Student 1789 og tog
dansk-juridisk Examen 1791; men hans Kontorforretninger, der gave ham
en grundig Uddannelse i det praktiske, hindrede hans Studier, saa
han først i 1805 kunde tage den latinsk-juridiske Examen. I Aarene
1815-16 gjorde han som Medlem af en Kommission et stort Arbejde
ved Reorganisationen af Overformynderiet, og 1818 blev han
Borgmester i Kjøbenhavn. Da Overformynderiet og Brolægningsvæsenet
i 1819 bleve underlagte Kjøbenhavns Magistrat, fik S.
Styrelsen af begge disse Virksomheder, og s. A. blev han
Justitsdirektør ved Asiatisk Kompagni og Etatsraad. I 1832 var han en
af de «oplyste Mænd», der sammenkaldtes for at drøfte Udkastet
til Lov om Provinsialstænderne. I denne Forsamling lagde han
ret fremskredne Anskuelser for Dagen; han protesterede imod, at
Valgretten indskrænkedes til Grundejere, og fremdrog Spørgsmaalet
om Stændernes Forening. Men i den kommunale Styrelse stod
han som en Modstander af de nye liberale Ideer og deres
Talsmænd i Borgerrepræsentationen. Han var i sin Embedsførelse
arbejdsom og grundig, men noget stædig.

Den Episode, som gjorde S.s Navn saa bekjendt, at det endnu
mindes af alle ældre Kjøbenhavnere, var Brolægningen af Kongens
Nytorv. I 1833 havde Magistraten ladet den gamle Brolægning
opbryde og en Mængde Fyld kjøre paa Torvet, da dette for
Vandafledningens Skyld skulde forhøjes o. i Alen i Midten; men saa
standsedes Arbejdet paa Grund af Strid med Statsmyndighederne
om, hvad der i den Anledning skulde foretages med Rytterstatuen
paa Torvet, og hvem der skulde afholde Omkostningerne derved.
I flere Aar henlaa derfor Torvet delvis uden Brolægning, men med
Dynger af Fyld og Brosten og benævnedes af Folkevittigheden
«Schäfferhøj». Borgmester S. udsendte i 1838 en trykt Redegjørelse
for Sagens Gang; Aaret efter blev Stridsspørgsmaalet omsider
afgjort ved en kongl. Resolution, og Arbejdet førtes til Ende i
1841. Men endnu en Gang kaldte denne Sag S. frem som
Forfatter. Thi da Brolægningsregnskaberne for disse Aar bleve
reviderede, opdagedes forskjellige Uregelmæssigheder og Underslæb,
Borgerrepræsentationen tog meget kraftig fat, et Par af de
implicerede Embedsmænd tog sig selv af Dage, og Beskyldningerne
rettedes omsider ogsaa mod S. selv. Han udgav da i 1843 en ny

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0427.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free