- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
424

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schütze, Theodor Reinhold, 1827-97, Retslærd - Schäffer, Friederich Christian, 1773-1843, Borgmester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Schütze, Theodor Reinhold, 1827-97, Retslærd, var født i
Uetersen 12. Jan. 1827; hans Forældre vare Pastor Karl Johann
Friedrich S. (f 1849) og Ida f. Hargens. Efter at være blevet
Student fra Haderslev lærde Skole studerede han Jura i Kiel og
München, tog den juridiske Embedsexamen for Slesvig og Holsten
og (blev 1853 Dr. jur. i Kiel. Han virkede derefter som
Privatdocent ved dette Universitet indtil Begyndelsen af Aaret 1855, da
han blev udnævnt til Professor i slesvigsk og romersk Ret ved
Kjøbenhavns Universitet. Her mødte han i Begyndelsen nogle
Vanskeligheder som Følge af, at han, om end efter sin egen
Erklæring kun nødtvungen, havde gjort Tjeneste i Oprørshæren
1848-50, men levede for øvrigt temmelig stille og tilbagetrukket. I
1866 blev imidlertid Professoratet inddraget, og han afskedigedes
da med Ventepenge. Han var derefter igjen i nogle Aar Privatdocent
i Kiel og blev Syndikus for det derværende Handelskammer.
Men i 1876 kaldedes han som Professor i Strafferet og Proces til
Universitetet i Graz, hvor han døde i Dec. 1897.

Af S.s litterære Efterladenskaber maa – foruden adskillige
Tidsskriftsafhandlinger – for det første som Vidnesbyrd om hans
Virksomhed her ved Universitetet nævnes en Samling af Lovbestemmelser
vedrørende den slesvigske Strafferet, rigt forsynet med
Anmærkninger og til Dels med ligefrem Kommentar (1856). I sit
Skrift «Die nothwendige Theilnahme am Verbrechen» (Leipz. 1869)
giver han indgaaende Bidrag til hele Læren om Meddelagtighed,
hvilke ogsaa har haft en vis Betydning for den tyske Straffelovbogs
Ordning af dette Forhold. I dette Skrift ligesom i sin «Lehrbuch
des deutschen Strafrechts» (Leipz. 1871) bekæmper han den
gamle filosofiske Retning i Strafferetten og opstiller i Modsætning
dertil en «historisk-dogmatisk» Methode, der saa vidt muligt søger
at undgaa abstrakt-filosoferende Konstruktionsforsøg; om hans
Lærebogs Brugbarhed vidner det, at den faa Aar efter kunde udkomme
i 2. Oplag. At han har nydt en vis Anseelse, fremgaar ogsaa af,
at han som Medarbejder var knyttet til Holtzendorffs bekjendte
«Encyclopädie der Rechtswissenschaft», hvortil han har leveret
adskillige Bidrag.

Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

H. Munch-Petersen.


Schäffer, Friederich Christian, 1773-1843, Borgmester, er
født i Kjøbenhavn 24. Marts 1773 som Søn af kongl. Overberider
Friederich Christian S. og Frederikke Marie Christiane f. Wienken.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0426.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free