Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schumacher, Peder, Greve af Griffenfeld, 1635-99, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunne opnaa Samtykke til dette Bytte hos Frankrig, der havde langt
mere Interesse af at bevare Sveriges tyske Besiddelser for det end
Skaane. Ad den Vej kunde han tænke at virkeliggjøre sin gamle
Plan om at undgaa et Brud med Frankrig, maaske slippe for selve
Krigen med Sverige eller i alt Fald gjøre den mindre omfangsrig,
tilmed sejre over Generalernes Indflydelse hos Kongen. Hvis denne
Hypothese er rigtig, kan der ikke frakjendes G.s Politik paa dette
Tidspunkt en vis Storladenhed, tilmed da han samtidig synes at
have ønsket Fortsættelse af Mageskifteforhandlingerne med Gottorp
og saaledes tilstræbt Erhvervelsen af en større Del af Slesvig.
Men paa den anden Side var denne Politik i høj Grad vovet,
næsten fantastisk, i det den var egnet til at berøve Danmark dets
faste Punkt, dets allieredes Støtte, og han evnede i alt Fald ikke
at føre den igjennem. Brandenborg sejrede ved det danske Hof;
fra Slutningen af Juli var det givet, at Krigen skulde begynde og
det med et Angreb paa Pommern. G. havde lidt et Nederlag over
for Kurfyrsten, der dog for at vinde ham trøstede ham med Løfte
om Forleningen med Øen Wollin, men ogsaa over for Generalerne.
Hans Angreb paa disse i Forening med meget andet havde tilmed
kostet ham Christian V’s Tillid. I Avg. tilskrev Kongen ham i
Rensborg en Række Klagepunkter over hans vidtløftige Tale og
hans Egenmægtighed, tillige ogsaa over hans Begunstigelse af sine
Slægtninge og Venner og hans Bestikkelighed.
Denne Storm drev dog foreløbig over. Da Krigen begyndte
i samme Maaned, var G. ved Kongens Side under Kampene i
Pommern og senere ved Wismars Belejring og Erobring. Derpaa kom
Vinteren 1676 og med den Forberedelserne til det ny Felttog. At
han virkede for Tromps Indkaldelse som Flaadens øverstbefalende
og i alt Fald ikke modsatte sig Udnævnelsen af Hertug Johan Adolf
af Pløen (VIII, 498) til Overfeltmarskal, viser, at han har ønsket
kraftige Rustninger. Og dog havde han endnu ikke opgivet Tanken
om at vinde et Resultat ad diplomatisk Vej uden paa ny at prøve
Vaabenlykken. Atter tænkte han vistnok, og for dette Tidspunkt
tør det siges med noget større Bestemthed end for 1675, Paa et
Bytte af Bremen, nu vel ogsaa af Wismar og Rygen, mod Skaane
og søgte ad mange Veje at bevare Venskabet med Frankrig, endda
ved det mislige Middel at give Sikkerhed for den franske
diplomatiske Brevvexling med Sverige gjennem Danmark.
Hvor meget man end med den nærmeste Fremtid som
Baggrund kan sympathisere med G.s udholdende Tilbøjelighed til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
