Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schumacher, Peder, Greve af Griffenfeld, 1635-99, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hviler der et gaadefuldt Slør over G.s Holdning under dem. Han
har forhandlet med Kielman (IX, 143) om et Mageskifte af
Oldenberg og Delmenhorst mod Dele af det gottorpske Slesvig, og der
har under disse Forhandlinger været Tale om, at Hertugen paa
billige Vilkaar skulde overlade ham sit holstenske Amt Stemhorst,
for at han kunde faa dette ophøjet til et tysk Rigsgrevskab for sig.
En landsforræderisk Tanke maa dog afvises, da han underrettede
Christian V derom. Men et noget lignende ufint og dog vistnok
ikke heller for Kongen fordulgt Spil foregik lige efter med en Gave
til ham paa 10000 Rdl. fra det ogsaa truede Hamborg. Selve
Gottorps Indrømmelser tillagde G. imidlertid den største Betydning, og
Kongen regnede ham dem til Ære.
Alle ventede i dette Øjeblik Krigens Udbrud, og Danmarks
allierede fordrede den. Men dog trak den ud, og det sikkert paa
G.s Foranledning; her er atter adskilligt dunkelt. Efter al
Rimelighed er der paa dette Tidspunkt kommet nye Bevæggrunde frem
hos ham til at forhale Afgjørelsen. Noget har det vistnok betydet,
at det som Følge af hele hans hidtidige Dobbeltspil var blevet ham
vanskeligt at tage en endelig Beslutning. Personlige Interesser
spillede rimeligvis ogsaa ind. Netop nu tænkte han stærkt paa et
nyt Ægteskab. Men 2 Muligheder stode her for ham, og han
vaklede mellem dem. Den ene Brud, han tænkte paa, var Prinsesse
Louise Charlotte af Augustenborg, og Enkedronning Sophie Amalie
begunstigede stærkt dette Parti, den anden var Dronning Charlotte
Amalies franske Hofdame Charlotte Amélie de Trémouille, kaldet
Prinsesse af Taranto, og for denne Forbindelse interesserede sig
Ludvig XIV; ogsaa af den Grund kunde G., saa længe han ikke
havde truffet sit Valg, kun ønske Bevarelsen af et venskabeligt
Forhold til Frankrig. Men det vilde dog være uretfærdigt at rette den
Anklage mod G., at Hensynet til egen Fordel var bestemmende
for hans Politik; det slyngede sig kun i den, støttede den Afventen,
han af andre Grunde ikke vilde opgive. Det er maaske ogsaa
muligt at finde den dybere liggende Aarsag. Det er sikkert, at
G., efter først at have tænkt sig et Angreb paa Sverige i Skaane,
hvad der havde maattet opgives af Hensyn til de allierede, har
ønsket et Stød mod det svenske Hertugdømme Bremen, medens
Brandenborg og Christian V’s Generaler vilde Indmarche i Pommern.
En Forklaring paa hans Ønske kan findes deri, at han efter en
Erobring af Bremen har haabet at kunne nøde Sverige til at
bortbytte det mod Skaane eller Dele deraf, og at han har ventet at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
