Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scavenius, Peter Brønnum, 1795-1868, Godsejer og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Sandhed kongelige Gave, fuld Offentlighed i Rigets Finanser».
Og skjønt han 1844 nærede stor Interesse for den danske Nationalitet
i Slesvig, fraraadede han dog enhver Indblanding fra de kongerigske
Forsamlinger i Slesvigs indre Anliggender.
En lignende konservativ Aand gav sig tilkjende i hans
Udtalelser om Landboforhold. Han vilde ikke, at det tillodes
Fideikommisserne at sælge deres Fæstegods undtagen til Arvefæste, for
at de ikke fra Jordfideikommisser skulde gaa over til at blive
Pengefideikommisser, og han vilde slet ikke indrømme, at Selveje
burde foretrækkes for Livsfæste. Han betragtede Fæstegodset
ligefrem som Godsejerens Ejendom og vilde ikke fremme dets Salg,
med mindre Godsejeren fik Lov til at inddrage lige saa megen Jord,
som han solgte til Bønderne. Han var meget misfornøjet med
Fæstetvangen og vilde give Godsejerne Frihed til at beholde
Fæstegaardene i nogle Aar, naar de bleve ledige, for at kunne sætte
dem i god Stand, inden de bortfæstedes paa ny. Han talte 1846
med Bitterhed mod Regeringens Forslag om Forbedring i
Husmændenes Kaar som et nyt Bevis paa dens Lyst til evig
Kontrolleren i Landboforholdene og vilde heller ikke give Slip paa
Godsejernes Kaldsret, Birkeret o. dsl. Han gjorde skarpe Udfald
mod Bondevennernes Agitation og den Tvedragt, som derved
udsaaedes, og udtalte allerede 1844 sin Forvisning om, at Bondestanden
vilde søge sin bedste Støtte og sine sande Forsvarere just
blandt de større Grundejere, med hvem de havde fælles Interesser.
Heller ikke den nye Arvelov vandt hans Bifald; den var formentlig
snarere til Skade end til Gavn. Enken burde ikke have samme
Ret som Manden til at sidde i uskiftet Bo, og myndige Børn
burde altid kunne forlange Skifte af hende. 1846 var han dog
Ordfører for Forslaget om almindelig Værnepligt, rigtignok med
mange Undtagelser.
1848 blev han kongevalgt Medlem af den grundlovgivende
Rigsforsamling. Han fik Sæde i Udvalget om Værnepligtsloven
og dadlede skarpt, at Regeringen ikke havde udstedt den af
Stænderne vedtagne Anordning, men nu gik langt videre; ligeledes
angreb han Septemberanordningen om en særlig Udskrivning som
udsprungen af det krasse Lighedsbegreb. Selve Grundlovsudkastet
fordømte han i stærke Ord: Aanden deri var antimonarkisk, og
det sigtede til at gjøre Kongen til en pyntet Dukke og Ministrene
til hans Herrer, medens de burde være hans raadgivende Tjenere;
man burde nøjes med at sikre Rigsdagen en afgjørende Indflydelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
