Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scavenius, Peter Brønnum, 1795-1868, Godsejer og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Scavenius, Peter Brønnum, 1795-1868, Godsejer og Politiker,
blev født 6. Jan. 1795 i Kjøbenhavn og var ældste Søn af
ovennævnte Etatsraad Jac. Brønnum S. Han blev 1812 Student
og 1816 juridisk Kandidat, derefter Avskultant i Rentekammeret
(til 1834), og overtog 1825 efter Moderens Død Gjorslev og flere
andre Hovedgaarde i Stævns Herred samt kjøbte 1826 af den
yngre Broder Klintholm paa Møen. Han styrede disse betydelige
Ejendomme (Gjorslev med tilhørende Godser udgjorde tilsammen
1200 Tdr. Hartkorn, deraf over en Fjerdedel under Hovedgaardene,
og Klintholm o. 500 Tdr.) med stor Dygtighed, solgte efter 1850
Halvdelen af det Bøndergods, der endnu var i Livsfæste, til Selveje
og byggede 1847-49 en Mole og 1859-60 en Havn ved Rødvig.
Han havde fra Faderen arvet Sansen for litterære Sysler og
samlede en stor og kostbar Bogsamling samt en ypperlig Kortsamling;
byggede 1843 paa Gjorslev en Sidefløj med et Taarn og
indrettede her et astronomisk Observatorium. Han var 1839 Medstifter
af Præstø Amts landøkonomiske Forening og blev dens første
Formand (til 1842); valgtes 1842 til Amtsraadet (til 1854) og var
desuden 1828-58 med nogle Afbrydelser Repræsentant i Nationalbanken
og 1857 Medstifter af Privatbanken og Medlem af dens
Bankraad indtil sin Død.
Størst Betydning fik han dog som Politiker. Han valgtes
1834 til den første Stænderforsamling for Østifterne som Repræsentant
for Sædegaardsejerne og havde stadig Sæde her lige indtil
1848. Han var i Aarenes Løb Medlem af mange vigtige Udvalg
og Ordfører for adskillige, især om Landboforhold, saaledes 1836
om Jagtlov, 1838 og paa ny 1842 om Skyldsætning af Landejendomme,
1840 om Vejvæsen og 1842 om en højere landøkonomisk
Læreanstalt. Men han tog ogsaa vigtig Del i de egentlig
politiske Forhandlinger og var da Talsmand for udpræget konservative
Grundsætninger. Han støttede vel 1840-44 Algreen-Ussings
Forslag om 2aarigt Budget og andre Ændringer i Finansernes
Styrelse, men var 1840 en bestemt Modstander af P. G. Bangs
Forslag om Ændringer i selve Statsforfatningen og afviste skarpt
Petitionen om Skattebevillingsret. Han kunde slet ikke erkjende
Nødvendigheden af nogen Ændring i Forfatningen og vilde absolut
hævde Kongen Initiativet hertil samt udtalte, at «Kongen vel
kunde forvente, at hans tro Stænder ikke vilde indlade sig paa
slige Andragender». Hans Tankegang kom klart til Orde, naar
han 1842 udtalte «sin dybe undersaatlige Taknemmelighed over den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
