Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Resen, Peder Hansen, 1625-88, Præsident, Historiker, Retslærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1657 blev ledig, ansattes han derfor som Professor ethices og steg
1662 til det juridiske Professorat. Som det var almindeligt den
Gang at anvende fremragende Kræfter i flere Embeder paa én
Gang, saaledes fandt ogsaa R.s Evner mangesidig Anvendelse.
1664 gjorde Kongen ham til Borgmester i Kjøbenhavn, 1669 blev
han Assessor i Højesteret, og 1672 blev Embedet som Præsident i
Residensstaden ham betroet; desuden fungerede han 1672-76 i
Statskollegiet. 1677 blev han Justitsraad, 1684 Etatsraad, og 1680 fik
han Vaabenbrev. I Forarbejderne til Danske Lov tog han Del som
Medlem af den 3. Revisionskommission (1680-81). Efter flere Aars
tiltagende Svagelighed af Podagra døde han i Kjøbenhavn 1. Juni
1688. Fra 1683 havde han været fritaget for sine akademiske
Forretninger uden for Konsistorium, i det han fik Tilladelse til at
overdrage dem til Mag. Jens Bircherod. R. havde 8. Juli 1655 i
Kjøbenhavn ægtet Anna Meier, med hvem han levede i barnløst
Ægteskab; hun var født 26. Febr. 1625 i Itzeho, hvor hendes Fader,
Hein M., var en anset Handelsmand, og var Enke efter Michael
v. Uppenbusch (d. 1645 som Tolder i Glückstadt) og Poul Duus
(d. 1654). Hun overlevede R. 1 1/2 Aar og døde i Kjøbenhavn
Natten mellem 5. og 6. Dec. 1689.
De Forhaabninger, man knyttede til R., opfyldte han til fulde;
han blev en Pryd for den danske Højskole, og i Videnskabernes
Historie i Danmark nævnes hans Navn med Ære ved Siden af
Wormers og Bartholiners Navne. Som Professor var han vistnok
den første, som læste over dansk Ret; som Æmne for sine
Forelæsninger nævner han selv – foruden Chronologia Juris civilis et
ecclesiastici og Fundamenta juris civilis et canonici –
Jurisprudentia Romano-Danica eller Lovenes rette Kundskab baade af de
romerske og danske Lovbøger, og det vides, at han tænkte paa
at udgive sin Forelæsning over dansk Lovkyndighed. R.s levende
historiske Interesse drog ham mest til Behandlingen af de gamle
nationale Love, af hvilke han udgav adskillige, saaledes 1675 den
norske Hirdskraa og den danske Vederlagsret med dansk og latinsk
Oversættelse og senere forskjellige gamle Stadsretter (1683), Erik
Krabbes tyske Oversættelse af Jyske Lov (1684, med en udførlig
Fortale, indeholdende Efterretninger om Danebrogsordenen, Erik
Krabbe og hans Slægt m. m.) og Christian II’s Love (1684).
Som han var Banebryder ved Udgivelsen af disse gamle Mindesmærker,
saaledes tilkommer R. ogsaa Æren for at være den første,
der gjorde Snorres «Edda» og de mærkelige Oldtidsdigte «Völuspá»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
