Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Resen, Peder Hansen, 1625-88, Præsident, Historiker, Retslærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Resen, Peder Hansen, 1625-88, Præsident, Historiker, Retslærd,
Søn af ovennævnte Biskop Hans Hansen R., er født i Kjøbenhavn
17. Juni 1625. Efter at være omhyggelig forberedt af
private Lærere blev han 1641 sat i vor Frue Skole, hvorfra han
1643 afgik til Universitetet. 1645 tog han theologisk Attestats og
var siden et Aars Tid Hører ved vor Frue Skole, indtil han i Maj
1647 i Følge med Rasmus Bartholin (I, 563) tiltraadte sin
Udenlandsrejse, der først gik til Nederlandene, hvor R. gjorde et 4aarigt
Ophold i Leiden og lagde sig efter Filologi og Retsvidenskab. Her
samledes han 1651 med sine 3 Brødre, af hvilke Elias druknede
paa en Udflugt til Amsterdam. Snart efter rejste R. til Frankrig
og dvælede flere Maaneder i Paris, hvor han i Forening med
Mag. Laurids Bording (II, 519) flittig besøgte saa vel lærde Mænd
som Boglader og Bibliotheker. Her fra tog han til Orleans og
gjorde nu i Fællig med Corfits Trolle og dennes Hovmester Conrad
Hesse (VII, 429) en interessant, ikke farefri Rejse gjennem Frankrig
og Spanien, og kun Frygt for at blive opsnappet af Tyrkerne
afholdt dem fra at sætte over fra Gibraltar til Afrika. Tilbagevejen
gik gjennem Sydfrankrig til Genua, hvor R. 1652 skiltes fra sine
Rejsefæller for at drage til Padua, hvor han studerede Retsvidenskab
et Aars Tid og vandt megen Anseelse hos de studerende, som
valgte ham til Consiliarius nationis Germanicæ jurisconsultorum og
til Universitetets Vicesyndikus; som saadan havde han Avdiens hos
Dogen og Raadet i Venedig, erhvervede et hidtil savnet Privilegium
for Universitetet og kunde, om han havde ønsket det, have
opnaaet St. Marcusordenen. Hans Portræt blev stukket i Kobber
paa de tyske Juristers Bekostning og hans Navn og Vaaben indsatte
paa en Sten i Universitetets Mur. En planlagt Rejse til Orienten
opgav han ved Efterretningen om sin Faders Sygdom og nøjedes
med en Udflugt til Rom og Neapel. Paa Tilbagevejen fik han i
Rom Meddelelse om Faderens Død, og i Florents naaede Budskabet
om hans Moders Bortgang ham. Over Padua, hvor han
nedlagde sine akademiske Æresposter og modtog den juridiske
Doktorgrad (Sept. 1653), styrede han nu sin Kurs over Trident,
Augsburg, Regensburg, gjennem Sachsen, Brunsvig og Lyneborg til
Hamborg og endelig over Lybek til Kjøbenhavn, hvor han landede
i Nov. s. A.
Som en ung lærd af store Forhaabninger og som Medlem af
en Slægt, der havde et højt anset Navn i den akademiske Verden,
var R. selvskreven til en Lærestol ved Universitetet. Da en saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
