- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
486

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overskou, Thomas, 1798-1873, dramatisk og theaterhistorisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sogn, hvor han kom i Tjeneste som Dreng, og Moderen, Margrethe
Jørgensdatter (døbt 23. Jan. 1763 i Gjentofte, d. 23. Marts 1838 i
Kjøbenhavn), var en Husmandsdatter fra Nordsjælland. O. blev
født u. Okt. 1798 paa Christianshavn, hvor Faderen da var
Mestersvend paa et Sukkerraffinaderi; da Drengen voxede op, kunde
Forældrene paa Grund af deres smaa Kaar kun sætte ham i en
tarvelig Almueskole, ja deres tiltagende Fattigdom tvang dem endog
til, da han havde fyldt sit 12. Aar, at tage ham, der havde lagt
begjærlig Læselyst og hurtigt Nemme for Dagen, ud af denne
Skole, for at han ved at gaa en Urtekræmmer til Haande kunde
yde sin Skjærv til Hjemmet. Efter sin Konfirmation blev Thomas,
14 Aar gammel, sat i Snedkerlære, men han, der paa egen Haand
efter fattig Tid og Lejlighed utrættelig søgte at udvide sine
Kundskaber ved Læsning, havde ingen Lyst til Haandværk: hele hans
Hu stod til at blive Student; efter et Aars Forløb udfriede
Sygelighed ham af Snedkerlæren, men da han stadig var uden mindste
pekuniære Rygstød, besluttede han gjennem Theatret «at liste sig
ind paa Kunstens og Videnskabens Enemærker». Det gik imidlertid
ingenlunde let at faa Foden inden for det kongl. Theater. O.
anmodede Chefen, Kammerherre Holstein, om Antagelse som Elev,
han indsendte en Tragedie, som han havde digtet, medens han
trak Rullen for sin Moder, han bad Rahbek om Bistand, han
udarbejdede en Karakteristik af Balder i «Balders Død» og ansøgte
paa Grundlag af denne om Tilladelse til at debutere i Balders
Rolle, alt til ingen Nytte. Hvad O. selv ikke opnaaede ved disse
direkte Angreb, udvirkede hans Moder ad en Bagvej, og en skjønne
Dag i Efteraaret 1816 kunde hun overraske ham med det Budskab:
«Overmorgen Eftermiddag Kl. 5 skal du være hos Frydendahl for
at probere». O. vandt Frydendahls Velvilje, saa denne tog sig af
ham og et Aar senere, ved Begyndelsen af 1817-18, fik ham
antaget som Elev ved Theatret, ganske vist uden Gage. Frydendahl
kunde derimod ikke sætte igjennem, at O. kom frem i en betydende
Rolle. Hans første Fremtræden fandt Sted 29. Okt. 1818 som en
Tjener i «Pigen fra Heilbronn»; i de følgende 2-3 Aar førte han
en temmelig ydmygende Tilværelse: der tildeltes ham sjælden
andet end Statistroller, skjønt han adskillige Gange i pludselige
Sygdomstilfælde med meget kort Frist overtog ikke ubetydelige
Roller. Endelig 25. April 1821 fik han sin egentlige Debut som
Jasmin i «Den paadigtede Galskab», og fra den følgende Sæson
ansattes han som dramatisk Elev, 2 Aar efter udnævntes han til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free