- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
485

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overby, Ulrik Peter, 1818-79, Forfatter - Overskou, Thomas, 1798-1873, dramatisk og theaterhistorisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Overby, Ulrik Peter, 1818-79, Forfatter, er Søn af Snedkermester
Stephen Peter O. og Marie Kirstine f. Knudsen. 17. Jan.
1818 blev han født i Kjøbenhavn, gik i Borgerskolen i Hillerød
og vilde være Skolelærer; men paa Grund af Forældrenes smaa
Kaar naaede han ikke dette Maal. I 7 Aar var han nu beskæftiget
med Kontorforretninger i Omegnen af Throndhjem, i Bergen og
Christiania, hvor han ogsaa optraadte som Skuespiller. Derpaa fór
han i nogle Aar til Søs paa Amerika og blev saa til sidst ved
Gehejmeraad Collins Hjælp ansat som Kopist i det danske
Krigsministerium, hvor han, efterhaanden som han droges over i
socialistisk Agitationsvirksomhed, mindre og mindre gjorde Fyldest og
til sidst blev afskediget (1875). Ved at gjøre sig behagelig for
Grevinde Danner havde han i sin Tid faaet Understøttelse af
Frederik VII, hvilket ogsaa kunde gjøres behov, da hans
Pengeforhold vare derangerede. 2. April 1848 havde han ægtet Enken
efter Dyrlæge Madsen i Middelfart, Ane Sophie f. Petersen (f. 21.
Maj 1818 d. 16. Jan. 1873), hvis Fader i sin Tid gjorde Tjeneste i
den kongl. Staldetat. O.s sidste Dage vare sørgelige. Skjønt han
i yderliggaaende samfundsfjendtlige Kredse spillede Rolle, fik han
dog ingen pekuniær Støtte her, hvorimod Socialisterne opstillede
et Monument paa hans Grav, efter at han var død 7. Jan. 1879.

Under Forfattermærket «Johannes Barner» har han udgivet
forskjellige Digtsamlinger, Æventyr, Fortællinger, Vaudeviller osv.
Paa det kongl. Theater fik han i 1853 anonymt opført Vaudevillen
«Karens Kjæreste», som man troede Fru Heiberg havde forfattet;
ved første Opførelse vandt den Bifald, men blev senere udpebet af
«Duftvaudevillens» Modstandere, der navnlig havde en vittig
Ordfører i Jacob Voltelen, som i «Fædrelandets» Feuilleton
offentliggjorde en Parodi paa den; denne veltrufne Satire gjorde senere
stor Lykke som Studenterkomedie, og hermed fik hele denne
dramatiske Retning sit Grundstød. O. har forfattet en Mængde Sange,
som findes i «Sangbog for socialistiske Arbejdere», deriblandt
Socialisternes Marche.

Erslew, Forf. Lex.
Overskou, Den danske Skueplads VI, 178 f.
P. Hansen, Den danske Skueplads III, 215.

Nic. Bøgh.


Overskou, Thomas, 1798-1873, dramatisk og theaterhistorisk
Forfatter. O.s Forældre vare begge fra Landet: Faderen, Jens
Sørensen (d. 17. Febr. 1822 i Kjøbenhavn), var en Bondesøn fra
Vendsyssel, der fik sit Tilnavn efter Gaarden Overskov i Aasted

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free