Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oppermann, Johann Carl Vincentz, 1784-1861, Forstmand - Oppermann, Ludvig Henrik Ferdinand, 1817-83, Mathematiker og Sprogmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forbedrede Brahetrolleborg Skovdistrikt og bestyrede eller lagde
Driftsplan for flere andre Skovejendomme. Hans Indflydelse paa
samtidige Skovbrugere har vistnok været betydelig, om end den i de
senere Aar jævnlig er overvurderet. 1854 blev O. udnævnt til
virkelig Forstraad.
Erslew, Forf. Lex.
Tidsskr. f. Skovvæsen 1892.
A. Oppermann, Bidrag t. d. danske Skovbrugs Hist. 1786-1886.
A. Oppermann.
Oppermann, Ludvig Henrik Ferdinand, 1817-83, Mathematiker
og Sprogmand, Søn af ovennævnte Skovrider J. C. V. O.,
er født 7. Sept. 1817 paa Ditlevslyst ved Brahetrolleborg. Han blev
1829 optagen i Odense Kathedralskole, 1834 Student med
Udmærkelse. Efter at have taget 2. Examen med samme Udfald besøgte
han først Polyteknisk Læreanstalt et halvt Aar, men studerede
dernæst Filologi og tog 1843 Embedsexamen i dette Fag. 1846-51
virkede han som Overlærer ved Aarhus Kathedralskole, hvor han
underviste i Sprog. 1849 var nan bleven Medlem af Folketinget,
hvor han med en mindre Afbrydelse havde Sæde indtil 1861, og
hvor han sluttede sig til det national-liberale Parti. 4 Aar var han
Statsrevisor. Det indgaaende Kjendskab, han paa Rigsdagen viste
til Skovvæsen, gav Anledning til, at han med Løfte om en bestemt
Skovriderplads skaffede sig den ydre Adkomst ved at tage
Forstexamen i 1852. Pladsen fik han dog ikke, men derimod blev han
kort efter, i 1852, Lektor i tysk Sprog og Litteratur ved Universitetet,
en Plads, som han, fra 1855 med Titel af Professor, beklædte indtil
sin Død, 17. Avg. 1883.
Det brudte Løfte om Skovriderpladsen var en Skuffelse, som
ved Siden af den efter hans Mening for nærgaaende Brug, andre
Forfattere have gjort af hans «Indledning til den danske
Sproglære» (1844) og hans Geometri, fremkaldte nogen Mistro og
Bitterhed hos ham, som kunde gjøre Omgangen med ham vanskelig for
dem, der ikke havde vundet hans Tillid, og som gjorde ham til
en frygtet Examinator. HovedskufTelsen var dog maaske, at hans
Livskald næsten bestandig laa uden for det Fag, for hvilket han
mest af alt var anlagt, nemlig Mathematikken. Først i 1861 blev
han mathematisk Direktør for Statens Livrenteanstalter, og han
forblev kun i denne Stilling til 1870 uden at gaa med over i den
nyorganiserede Anstalt af 1871. Fra 1872 til sin Død var han
teknisk Konsulent for Livsforsikringsselskabet «Hafnia». I 1875
blev han som Mathematiker Medlem af Videnskabernes Selskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
