Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oppermann, Adolf, f. 1861, Forstmand - Oppermann, Johann Carl Vincentz, 1784-1861, Forstmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Virksomheder paa alle Punkter, hvor det kunde støtte og udvikle
ham i hans Gjerning som Lærer, som Forfatter og som en af
Førerne i Faget. Han har ad denne Vej gavnet det danske
Skovbrug i høj Grad, og han har hertil medbragt en ualmindelig Evne
til at klargjøre sit Maal, til at finde Kjæraen i enhver Sag og til
at fremstille denne i en overbevisende og tiltalende Form. –
25. Okt. 1889 ægtede O. Agnes Elise Marie Johansen (f. 10. Juni
1862), Datter af Partikulier Peter Tønnes J.
Tidsskr. f. Skovvæsen IX, B.
Fr. I. Andersen.
Oppermann, Johann Carl Vincentz, 1784–1861, Forstmand,
blev født 31. Dec. 1784 i den hannoveranske Flække Lauenførde.
Forældrene vare Pastor Matthias Heinrich O. og dennes 2. Hustru,
Caroline Elisabeth f. Bredenbeck, begge af gamle Forstmandsfamilier.
Faderen døde tidlig, og O. blev opdraget hos forskjellige
Slægtninge, der uddannede ham i Skovbrug. 1803 traadte han som
frivillig ind i det hannoveranske Jægerkorps, og da Napoleons
Tropper havde skilt det fra Hovedarmeen, drog O. til Brahetrolleborg,
hvis Besidder, Grev Ditlev Reventlow, han havde lært at
kjende i Gøttingen. 1806 blev O. ansat som Skovrider paa
Brahetrolleborg, hvor han virkede, indtil han 1857 tog sin Afsked; han
døde i Kjøbenhavn 17. Okt. 1861. 15. Okt. 1809 havde han ægtet
Johanne Margrethe Oxenbøll (f. 8. Jan. 1784 d. 27. Jan. 1865), Datter
af Forvalter Johan Ludvig O.
O. havde tidlig dannet sig selvstændige Meninger om Skovens
Behandling ved Foryngelse og Udhugning, og han fik i de for
Baroniet vanskelige Aar efter 1820 Lejlighed til at vise, at en
rationel Skovdrift kunde være indbringende. 1836 optraadte han i
et Skrift: «Om Skovens Tilvæxt og vor Rentefod samt om
Skovbrug i Almindelighed», der særlig omhandler Bøgeskovens
Behandling og Væxt, mod N. J. Jessens (VIII, 481) Angreb paa det
private Skovbrug, og omtrent samtidig leverede han værdifulde Bidrag
til C. Dalgas’. Beskrivelse af Svendborg Amt. I de forstlige
Forhandlinger ved Landmandsforsamlingerne tog han livlig Del, og
1850 blev han sammen med sin Søn Ludvig O. (s. ndfr.) Medlem
af Kommissionen til Undersøgelse af Statens Skove. I de følgende
Aar gav O. vigtige Bidrag til Læren om den rette Behandling af
Egeskov og Granskov. Han udfoldede saaledes en offentlig
Virksomhed, der i de Tider var noget for en privat Skovbruger ganske
usædvanligt, samtidig med at han i høj Grad udvidede og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
