- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XII. Bind. Münch - Peirup /
437

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olufsen, Oluf Christian, 1764-1827, Digter, Landbrugs- og Skovbrugsforfatter, Statsøkonom - Olufsen (Olsen), Peder, -1550-, Kronist, kaldes Saneropius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


— I sine «Annaler» behandler O. C. Olufsen jævnlig forstlige
Æmner,
og i Skriftet «Danmarks Brændselvæsen» (1811) optræder
han som Talsmand for Anlæg af levende Hegn og Smaaskove, der
kunne frembringe det Brændsel, som Landet ikke kan undvære,
men hvis Produktion ofte foregaar med Tab. De store samlede
Skove ønsker han især anvendte til Gavntræproduktion; paa
Hederne mener han at man ikke blot skal dyrke Naaletræer, men
ogsaa Eg, Birk, Bævreasp o. fl. andre Løvtræer. O. advarer med
rette mod at bygge vort Skovbrug ensidig paa tyske Læresætninger
og anbefaler at indsamle Erfaringer i vore egne Skove eller i
England; en særlig Vægt lægger han paa Besparelser i
Brændselforbruget, og hans Undersøgelser paa dette Omraade
have endnu Værdi.

A. Oppermann, Bidrag t. d. danske Skovbrugs Hist. 1786—1886.

A. Oppermann.

Olufsen (Olsen), Peder, —1550—, Kronist, kaldes Saneropius,
hvilket formentlig antyder, at han var fra Sonnerup i Voldborg
Herred, mellem Roskilde og Holbæk. I sin Ungdom blev han
Munk i Franciskanerklosteret i Roskilde, hvorfor han jævnlig kaldes
«Petrus Olai minorita Roeschildensis». For øvrigt maa han, hjemme
eller ude, have gjort ret grundige humanistiske Studier, der førte
ham ind paa en Syslen med Fædrelandets Historie. Et af hans
første historiske Arbejder er rimeligvis hans Udsigt over Minoriternes
eller Graabrødrenes Historie her i Norden og særlig i Danmark,
«Historia de inchoatione et propagatione ordinis fratrum minorum
in Dania et regionibus septentrionalibus 1232—1530» (Script, rer.
Dan. V, 511 ff.). Efter at Graabrødreklosteret i Roskilde var
opløst (o. 1537), forblev P. O. i denne By, uden at det dog kan
oplyses, hvorledes han har fundet Midler til sin Existens. Mulig har
han gjort nogen Præstetjeneste i Byen eller Omegnen. Det antydes
ogsaa, at Herluf Trolle, der 1557—61 var Lensmand paa Roskildegaard
og havde megen historisk Interesse, har ydet ham Midler til
hans Underhold, og hvor kunde hin for Fædrelandets Ære
varmtfølende Mand vel finde nogen, der var kyndigere i Danmarks
Historie end den gamle Minoritermunk, der havde tilbragt sin
meste Tid med fra alle Sider af haandskrevne Kilder og trykte
Bøger at indsamle alle de Efterretninger, han kunde overkomme,
til Oplysning af det Fædrelands Fortid, som han elskede med en
begejstret Kjærlighed (s. hans «Duodecim excellentiæ regni Daniæ»
Script, rer. Dan. VIII, 493 ff.)!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/12/0439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free