Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olufsen, Oluf Christian, 1764-1827, Digter, Landbrugs- og Skovbrugsforfatter, Statsøkonom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Adam Smith hævder Frihandelsprincippet, eller hans Undersøgelser
om Udstykning af Jord (1805), hvori han gjør opmærksom paa det
store Antal Husmænd med 1—4 Tdr. Land, som vare komne til
siden Forordningen om Jordfællesskabets Ophævelse i 1781, og
hævder, at den stærke Udstykning snarest formindskede
Arbejdskraften, at de smaa Lodder gave slettere og forholdsvis mindre
Udbytte end de store Gaarde, og at man vilde opnaa bedre
Tilstande ved paa de større Gaarde at opføre Huse med knap en
Td. Land hvert til de faste, gifte Tjenestefolk. Af Interesse er
ogsaa hans Paavisning efter en i 1802 udtaget Prøve af, hvor slet
det Korn var, der sendtes til Norge.
En Del af de saaledes fremkomne Tanker fremsætter O. paa
ny i sine «Grundtræk af den praktiske Statsøkonomi» (1815) og
«Bidrag til en Oversigt af Nationalindustrien i Danmark» (1819).
Den første af disse Bøger udkom omtrent samtidig med, at han
blev ansat ved Universitetet. Den er nærmest efter tysk Mønster,
og trods hans Beundring for Adam Smith sporer man kun liden
direkte Læsning af den den Gang stærkt opblomstrende engelske
Nationaløkonomi. Mere indholdsrigt er det sidstnævnte Skrift. Vel
bringer det færre positive Oplysninger om Forholdene i Danmark,
end man skulde vente efter Titelen, men der findes dog mange
Vink til Belysning af den Tids Forhold. Begge Skrifter indeholde
mange sunde Betragtninger, selv om de ikke gaa meget i Dybden,
hvad der f. Ex. viser sig i hans Kritik af Fysiokraternes og Ad. Smiths
Værdilære og ligeledes i hans Fremstilling af Handelsbalancen,
hvor Uklarheden i øvrigt gjenfindes langt senere hos udenlandske
Nationaløkonomer som f. Ex. den berømte K. H. Rau. Han har
det ogsaa fælles- med mange af Datidens nationaløkomiske
Forfattere i en uforholdsmæssig lille Grad at vove sig ind paa et saa
vigtigt Afsnit som Læren om Arbejdslønnen. Dybest kommer han
vel ind paa dette Æmne i sin Afhandling om Kornpolitikken, i det
han hævder den Anskuelse, at det er Arbejdsgiveren, der bestemmer
Arbejdslønnen, «ingenlunde efter den populære Forestilling
Arbejderne selv». Men nogen mere indgaaende Undersøgelse af dette
Spørgsmaal giver han ikke. Derimod læser man med Interesse,
hvad han skriver af agrarpolitisk Indhold, og det kan ikke
bebrejdes ham, at Landbrugets Udvikling paa flere Punkter er kommet
til at gaa i en anden Retning, end han tænkte sig.
H. Westergaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
