Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Lars Otto, f. 1831, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1881) rettede han et djærvt Angreb paa den fritænkerske
Propaganda, der den Gang fristede mange af Grundtvigs yngre Disciple
til en falsk Alliance, og til denne Bog knyttede sig senere, som
positive Supplementer, de populærfilosofiske Smaaskrifter: «Den
kristelige Vished eller Troens fulde Forvisning» (1892) og «Noget om
Determinisme og Frihed» (1893). Desuden har han i 2 Gange 7
Skærtorsdagsprædikener («Den hellige Nadver, belyst fra forskjelligt
Synspunkt», 1872, og «Over Herrens Bord», 1883) og i 7 Taler fra
Bebudelsesdagen («Jomfru Maria», 1879) aflagt Vidnesbyrd om den
fængslende Magt, han ejer som Ordets Forkynder, og i nogle
større og mindre exegetiske Skrifter («Den evangeliske Historie eller
Herrens Liv paa Jorden)) 1879, 2. Opl. 1892; «Om Forstaaelsen af
nogle Bibelord», 1886, og «Forsøg til en kort Forklaring over
St. Johannes’ Aabenbaring», 1889) har han vist, med hvilken
Selvstændighed og Friskhed han har fordybet sig i den hellige Skrift.
Skolen og dens Gjerning har han altid omfattet med særlig
Interesse. I tidligere Aar holdt han ofte Foredrag paa Gjedved
Seminarium og Testrup Højskole; flere af hans ejendommeligste
litterære Arbejder kom frem ved Saadanne Lejligheder. Naar han
stod over for Lærerne, paatalte han med Fynd og Kraft alle
Misforstaaelser og Misvisninger paa den grundtvigske Skoles
Omraade («Skolegjerning, 3 Foredrag ved given Lejlighed», 1872;
«Gudstjeneste i Skolen», 1873; «Til Alvor i Skole og Folkeliv»,
1876); men Grundtvigs Tanke om «Højskolen i Soer» har i ham
fundet en energisk Forsvarer («Den danske Højskole i Sorø,
betragtet som en dansk Velfærdssag», 1878). Da Politikken bjærgtog
mange af Grundtvigs Disciple, mødte han gjentagne Gange med
indtrængende Formaninger («Politik og Kristendom)), 1873; «Om
Flertalsregimente, nogle kun for Kristne forstaaelige Overvejelser»,
1883), og da en Del af den grundtvigske Kreds sværmede for et
ubegrænset folkeligt Selvstyre, hævdede han, at Kongedømmet efter
al Sandsynlighed er det sidste Bulværk mod den truende Opløsning
af Samfundet og det sidste Stykke af det, der efter Apostelen
Paulus’ Ord «holder igjen».
Den sønderjyske Sag har altid i M. haft en varm Ven, og i
flere Aar var han den bedste Kraft i «Nordslesvigsk Søndagsblad».
Senere har han i en lang Aarrække sendt Ballings «Vægteren»
større og mindre Afhandlinger om kirkelige og folkelige Æmner.
I hele hans Forfatterskab fremtræder der en ejendommelig udrustet
Personlighed, som har skarpe Kanter, og som, i Steden for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
