Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Lars Otto, f. 1831, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Møller, Lars Otto, f. 1831, Præst. Otto M. er Søn af den
lærde Præst Hans Larsen M. (f. 1797 d. 1870) og Sidse Marie f.
Lang. Han blev født 20. Febr. 1831 i Taarup Sogn mellem
Viborg og Skive og kom, efter Undervisning hjemme, i Horsens
Skole, fra hvilken han dimitteredes 1852. 1858 blev han theologisk
Kandidat og 2 Aar efter Kapellan hos Faderen, der da var
Sognepræst i Gylling, Hads Herred, Aarhus Amt. Efter Faderens Død
blev han selv Sognepræst i Gylling, og der har han siden levet
et ualmindelig stille og tilbagetrukket Liv. Men en stor Del af
Danmarks Præster har opsøgt ham i hans Præstegaard, og gjennem
talrige Skrifter, der have vundet en vid Udbredelse, har han øvet
en ikke ringe Indflydelse paa forskjellige Kredse af den danske
Folkekirke.
«Til Alvor i Skole og Folkeliv» – saaledes lyder Titelen paa
en Samling af hans Højskoleforedrag, og disse Ord kunne staa som
Motto over hans Livsgjerning. Han er udgaaet fra Grundtvig, og
mange af Grundtvigs Tanker have i ham fundet en skarpsindig og
veltalende Forsvarer. Faa have dog paa den anden Side med saa
megen Kraft og saa stor Myndighed sagt Vennerne Sandheden, naar
det tilsyneladende bristede paa Alvor under deres Arbejde i Kirke,
Skole og Folkeliv; han har altid set med sine egne Øjne, og han
har aldrig været bange for at gjøre Indsigelse mod sine Venners
Ensidigheder, Overdrivelser og Udskejelser. 1866 udgav han
«Smaabidrag til at oplyse den kirkelige Anskuelses Berettigelse»; hertil
sluttede sig de 2 ejendommelige Skrifter: «Det faldne Menneskes
Gjenfødelse og Fornyelse ved Daab og Nadver» (1870; 2. Opl. 1872)
og «Det gjenoprejste Menneskes Tjeneste i Ordets Forkyndelse og
Bekjendelse» (1877), der supplere hinanden og ere et ret betydeligt
Bidrag til den grundtvigske Dogmatik. I det tankevægtige og
lærde Skrift: «Gjenløsningen eller Jesu Christi Liv, Død og
Opstandelse til Verdens Frelse, forsøgt fremstillet i Sammenhæng»
(1884) – hvortil han senere føjede: «Om vor Frelse fra det onde»
(1888) – har han rettet en skarp Kritik imod den gængse
kirkelige Forsoningslære, som blandt andre kaldte Præsterne A. Leth og
V. Birkedal frem til Modsigelse. I «Lyst Syn og Bibelstorm» (1887)
manede han visse Fraktioner af den grundtvigske Kreds til Alvor
og Selvbesindelse, og i «Guds sanddru, forstaaelige og evige Ord»
(1896) gav han Bidrag til den kirkelige Anskuelses Selvkritik.
Men han har ogsaa vendt sine Vaaben mod dem, der staa
udenfor. I «Til Forstaaelse og Bedømmelse af Nutidens Fritænkeri»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
